23948sdkhjf

Træleverandør taber 22 millioner: - Vi bliver nødt til at ændre nogle ting

Tabet skyldes særligt lav efterspørgsel på de asiatiske markeder 

Træhandelsvirksomheden DSHWood kommer ud af regnskabsåret 2023/24 med et stort millionunderskud på hele 22,3 mio. kr., hvilket står i skærende kontrast til overskuddet på 1,9 mio. kr. året før.

I toppen af virksomheden, der har cirka 50 medarbejdere og handler med træstammer, tømmer og flis, finder man da også resultatet "stærkt utilfredsstillende". 

Det fortæller Lasse Skovlund Bech, der er adm. direktør for DSHwood, som leverer nåletræ og hårdttræ til større markeder over hele kloden.

- Når vi taber så mange penge, er det klart, at det er utilfredsstillende. Der er for stor usikkerhed i forretningen, og vi bliver nødt til at ændre nogle ting i forhold til, hvordan vi driver forretningen fremadrettet, siger Lasse Skovlund Bech, der begyndte som direktør 1. august, til Wood Supply.

Han afløste Rasmus Grønborg Bak, som ifølge CVR-registret fratrådte sin direktørposition 30. april. DSHwood-koncernen har hovedkontor i Fredericia samt datterselskaber og afdelingskontorer i UK, Frankrig, Tyskland og Indien.

Lav efterspørgsel 

Den negative udvikling skyldes lav efterspørgsel. 

Det kom til udtryk i de oversøiske markeder og flismarkedet i efteråret 2023. Det er særligt det asiatiske marked, som har svigtet, fortæller direktøren. 

Derudover er lagrene blevet fyldt op i tidspunktet op til den lavere efterspørgsel, og det har også medført tab for virksomheden. 

- Man har ikke sikret at få varerne afsted i tide. Der har været nogle forventninger til markedet, men det er ikke gået som forventet. Der er på den måde opstået en lageropbygning, siger Lasse Skovlund Bech. 

Ledelsen forventer at opnå en stabilisering af resultatet i regnskabsåret 2024/25 og som tidligere år sikre et overskud i koncernen.

DSHwood opstod i 1967 som handelskontor for Dansk Skovforening, private skovejers brancheorganisation, for at udvikle eksportmuligheder for dansk træ. I 2000 blev DSHwood et selvstændigt datterselskab af Dansk Skovforening.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062