Tømrerfirma vender blikket indad: - I dag er det virksomheden, der skal tilpasse sig
Af Det er ikke hver dag, en midtjysk byggedirektør bruger ordet neurodivergent. Hos Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen i Viborg er begrebet dog blevet et, man forholder sig til, efter virksomheden i et nyt projekt har rettet fokus mod fremtidens arbejdskraft.
– Lige nu har vi fokus på lærlinge og de unge, men altså også på det her med neurodivergente og bogstavkombinationer, og det har været noget af det mest spændende at få øjnene op for, siger direktør Brian Schjøtler.
Det etårige projekt, der så småt nærmer sig sin afslutning, er gennemført med støtte fra Velliv Foreningen, og formålet har været at afdække, hvordan virksomheden bedst muligt tager imod de nye generationer, der er ved at indfinde sig på arbejdsmarkedet.
Hvad er neurodiversitet?
- Ordet neurodivergent betyder, at en hjerne har atypiske karakteristika, og altså adskiller sig fra "normale" eller neurotypiske hjerner.
- De neurodivergente hjerner kan diagnosticeres med for eksempel ADHD, autisme, ordblindhed, OCD eller Tourettes syndrom.
- Ordet ”divergent” kan oversættes til ”forskellig” eller ”anderledes” på dansk - neurodivergent betyder altså kort og godt at have en anderledes hjerne.
- Den seneste år er der sket en stigning i antallet af personer, der får en neurodivergent diagnose, hvorfor det også er vigtigt for landets arbejdsgivere at forholde sig til.
Specialisterne
Det har imidlertid vist sig, at en stor del af den nye viden kan finde anvendelse på tværs af aldersgrupper, fortæller Brian Schjøtler.
– Der findes jo også voksne mennesker med ADHD og andre diagnoser, og nogle af de ting, vi er blevet præsenteret for i det her forløb, har virkelig fået os til at tænke tilbage på både lærlinge og svende, der ikke er hos os mere, og hvor vi i dag kan se, at der nok var noget af det på spil, lyder det.
For en halv million bedre ledelse
Det igangværende projekt vender vi tilbage til, for det er ikke første gang, Viborg-virksomheden modtager en bevilling fra Velliv Foreningen, der støtter indsatser målrettet mental sundhed på blandt andet arbejdspladser.
I første omgang var Brian Schjøtler og resten af ledergruppen ellers ikke helt solgt, da den erhvervspsykolog, virksomheden ad nogle omgange havde benyttet, for fire år siden foreslog at søge støtte til at gennemføre et trivselsprojekt med fokus på ledelse.
– Den skulle vi lige tygge på, for hvad var det nu for noget? Men hun kunne pege på nogle ting, hun var faldet over, og som hun mente, vi kunne have glæde af at få arbejdet med, og til sidst søgte vi nogle penge og sprang ud i det, fortæller direktøren for den midtjyske byggevirksomhed.
At du er en dygtig tømrer, gør dig ikke nødvendigvis i stand til at holde en svær samtale, hvor du skal forholde dig til en ansats sygdom eller skilsmisse, eller til at fyre en medarbejder Brian Schjøtler, direktør i Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen
Virksomheden sikrede sig en bevilling på 250.000 kr., og første projekt stod i ledelsens tegn, for som det gør sig gældende for de fleste håndværksvirksomheder, bestod ledelseslaget i Viborg primært af dygtige håndværkere.
– Men at du er en dygtig tømrer, gør dig ikke nødvendigvis i stand til at holde en svær samtale, hvor du skal forholde dig til en ansats sygdom eller skilsmisse, eller til at fyre en medarbejder – vi manglede simpelthen nogle værktøjer til ledelse, forklarer Brian Schjøtler om første anledning til at søge støttekroner.
Projektet, der strakte sig over et år, bød på seminar, fredagsmøder med et månedligt tema samt muligheden for, at hver leder i teamet kunne søge personlig sparring i det omfang, vedkommende havde behov for. Og resultatet var ikke bare at aflæse i en forbedret trivselsmåling blandt de ansatte men også at finde omkring ledelsesbordet.
– Vi er i ledergruppen blevet skubbet mere sammen, og det er blevet nemmere at løse nogle ting. I dag tør vi tale om tingene på en anden måde, hvor man før var tilbøjelig til at sige ja, selv hvis man måske ikke mente det, fordi det måske var lidt nemmere, forklarer Brian Schjøtler.
Plads til en ny generation
Gevinsterne efter første forløb gav midtjyderne blod på tanden, og snart har Brian Schjøtler og holdet gennemført endnu et projekt, denne gang med fokus på fremtidens arbejdskraft.
For de næste generationer, der står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet, adskiller sig på nogle områder ganske markant fra dem, der allerede er der, oplever direktøren.
– I en virksomhed som vores har vi ansatte på 67 og ansatte på 17, og der er en stor forskel på de generationer. Vi har blandt andet talt om, hvorfor de er, som de er, og det har jo noget at gøre med måden, de er vokset op på, siger Brian Schjøtler om de unge, der foretrækker at sende en sygemelding via sms, og som sjældent besvarer et telefonopkald med at sige deres navn.
– Mange af dem siger bare “yes”, og de har på den måde et helt andet forhold til kommunikation end det, vi har været vant til.
Den erkendelse kalder ifølge Brian Schjøtler på selvransagelse i virksomheden, der, som det også gjorde sig gældende med ledelsen, hidtil har haft en temmelig traditionel tilgang til lærlinge.
Vi har altid haft den her idé om, at lærlingen skal passe ind i virksomheden, men nu er vi nok gået over til, at vi skal have en virksomhed, hvor lærlinge kan passe ind Brian Schjøtler, direktør i Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen
– Vi har altid haft den her idé om, at lærlingen skal passe ind i virksomheden, men nu er vi nok gået over til, at vi skal have en virksomhed, hvor lærlinge kan passe ind, vurderer han.
Byggedirektøren tror nemlig ikke, at der med den næste generation er tale om en enlig svale, snarere en ny normal, der stiller nye krav til virksomhederne. Krav der, nøjagtig som det gør sig gældende for opmærksomheden på bogstavdiagnoserne, kan højne trivslen for flere generationer end blot den yngste.
– For eksempel vil de unge rigtig gerne have stor fleksibilitet, men det er de jo ikke alene om; da jeg gik i skole, blev skolehjemsamtaler holdt om aftenen, i dag bliver de holdt i skoletiden, og det skal vi som virksomhed kunne rumme, siger Brian Schjøtler, der ser god grund til at gøre sig attraktiv som arbejdsplads.
– Selvom der lige nu ikke mangler tømrerlærlinge, så er der stadig mangel på faglærte svende, og jeg tror simpelthen, at de her blødere værdier som trivsel og fleksibilitet kommer til at fylde meget mere fremadrettet, vurderer han.
