23948sdkhjf

Det kickstartede med to solgte kommoder til Mærsk - men snart er det slut

135 år. 

Så længe har Otto Berg og hans familie holdt en antikvitethandel kørende i Gothersgade i København - men inden 2024 bliver til 2025, lukker forretningen ned. Det skriver Børsen

Navnet er Otto Berg Kunst- og Antikvitetshandel, men i virkeligheden strækker familiebåndet sig helt tilbage til 1889, da Otto Bergs farfar åbnede butikken. 

- Jeg må se i øjnene, at folk ikke længere vil købe ægte antikviteter, så nu nyder vi de ting, vi har, og så er det det, lyder den nedslående melding fra 83-årige Otto Berg. 

I 1940'erne voksede forretningen sig stor i hænderne på Otto Bergs far og onkel, men tingene tog ligeledes fart, da Otto Berg selv i 1973 overtog forretningen - og indgik en handel med prominente Mærsk Mc-Kinney Møller om to Louis XVI-kommoder som det første. 

7. maj holder Otto Berg Kunst- og Antikvitetshandel sidste åbningsdag, og det har ikke været på tale at sælge forretningen til nogen uden for familien. 

For "jeg er bange for, at nogen ville ødelægge navnet, for der er ingen, der kan løfte den arv", understreger Otto Berg. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: genbrug
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.484