23948sdkhjf

Multiform vender udviklingen

Efter to år med underskud er køkkenproducenten tilbage i plus. Årsregnskabet for 2012 viser et overskud på 1,1 mio. kr. før skat.
Den danske køkkenproducent Multiform har vendt den negative udvikling og fremviser nu et positivt regnskab for 2012. Overskuddet på 1,1 mio. kr. før skat er en markant fremgang i forhold til 2010 og 2011, der sluttede med underskud på henholdsvis 7,9 og 9,1 mio. kr.

Ifølge administrerende direktør Claus Barrett, der kom til Multiform i juli 2011, er det en ny strategiplan kombineret med målrettet markedsføring og øget fokus på det norske marked, der er årsag til fremgangen.

- Vi er blevet bedre til at gøre opmærksom på os selv over for kunderne, hvor de tidligere selv har måttet finde frem til os. Derudover har vi satset kraftigt på det norske marked, hvor vi er gået fra to til syv butikker. Alle steder er der god stemning og tro på konceptet, så vi er meget positive, siger Claus Barrett.

Han har desuden store forventninger til den nye køkkenserie; ”Form12”, der lanceres i september måned som en moderne udgave af det store, klassiske landkøkken.

Om Multiform
Multiform er grundlagt i 1982 af Carsten Michelsen ud fra en vision om at opløse det traditionelle skel mellem stuens designermøbler og køkkenets funktionelle elementer. Selskabet er i dag en del af Ballingslöv-koncernen. Produkterne forhandles gennem 11 designcentre i Danmark og syv i Norge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.293