Bruger træ, hamp og ler som for 200 hundrede år siden
Hvordan kan gamle landbokulturhuse lære fremtidens byggefolk større respekt for klima, ressourcer og fortidens byggeskik?
Det har 32 arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi, sammen med deres lærere sat sig for at undersøge, lære af og nyfortolke den danske landbokulturs bygninger på Frilandsmuseet i Lyngby. Konkret tager arkitektspirerne afsæt i bondegården fra Lundager, der stammer fra midten af 1700-tallet.
Udelukkende ved at bruge de naturlige materialer bygningerne er lavet af: hamp, ler, træ, kalk og vand, skal de arkitektstuderende blive klogere på, at hvordan man respektfuldt kan restaurere, transformere og energiforbedre gamle huse og skabe nye funktioner til nutidens behov uden at rive ned og bygge nyt.
– Fortidens bønder har ikke bygget deres gårde ud fra idealer om bæredygtighed. De var tvunget af økonomiske grunde til at bygge med det, de kunne få fat i, og vedligeholde, det, der var. De byggede med traditionelle, overvejende regionale materialer og anvendte teknikker, som blev udviklet gennem generationer, siger Nicolai Bo Andersen, professor på Det Kongelige Akademi, i en pressemeddelelse om projektet.
De gamle huse var ikke perfekte. Beboerne har frosset, gulvene har været kolde, væggene fugtige og vinduerne utætte. Levende ild til opvarmning og madlavning har fyldt rummene med røg og sod.
– I en bæredygtig er det ikke meningen at vi skal bo som man gjorde på landet i 17-1800-tallet. Men vi kan lære af bøndernes evne til at anvende materialer fra de nære omgivelser, tilpasse bygningerne til det omgivende landskab og forlænge de sparsomme ressourcers levetid gennem korrekt brug af materialer og vedligeholdelse, udtaler Nicolai Bo Andersen.
Nyfortolkning
De studerende har fået lov til at bygge en fritstående isolerende konstruktion indeni Lundager-gården, hvor spørgsmålet er: Hvordan kan vi genbruge og efterisolere et eksisterende rum ved hjælp af naturlige materialer, så husets eksisterende kulturhistoriske og æstetiske kvaliteter ikke svækkes, men tværtimod forstærkes?
Nyfortolkningen skal også fungere som formidling på Frilandsmuseet, hvor det er hensigten af engagere museumsgæsterne i klima- og miljøspørgsmål ved at studere de historiske bygninger og vise, hvordan de kan inspirere en fremtidig bæredygtig bygningskultur.
Projektet indgår i forskningsprojektet ”Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden” om formidling af arkitektonisk kulturarv, som er et samarbejde mellem forskere fra RUC, Frilandsmuseet og Det Kongelige Akademi. Projektet strækker sig over tre år og startede i 2022.
