1205 TA: Medlemsmøde for TA medlemmer øst for Storebælt
Artikel for Træ & Industri
December 2005
- Kan træ svejses sammen ?
Tekst konsulent Christian J. Kofod, Træets Arbejdsgiverforening
Med det spørgsmål var det lykkedes at lokke et par håndfulde medlemmer af Øst for Storebælt virksomhederne ud til KVL’s lokaler ved Taastrup.
Ud over at høre om træ og hvordan forskerne arbejder med nye anvendelser af træ, var også TDC mobil inviteret til at komme og fortælle om det nyeste inden for mobiltelefoner. Var deltagerne kommet for at høre om traditionel mobiltelefoni, blev de slemt skuffede. For TDC handler det nemlig ikke længere om mobiltelefoni men om mobilitet.
Langt de fleste brugere anvender næsten udelukkende deres telefoner til at tale i. Afhængigt af alder kan også SMS-beskeder fylde en del. Men hvor mange anvender deres mobiltelefon til e-mails, ordresedler eller timeregistrering?
Ind til nu har mange af disse løsninger været forbeholdt de større virksomheder, der har haft ressourcerne til de relativt dyre investeringer som en mobilitetsløsning har krævet. Men nu er der kommet en række løsninger, der også er interessante, for de mindre virksomheder. Fx er det nu muligt ved hjælp af en Blackberry enhed, at have sine e-mails med lige meget hvor man er i landet eller udlandet. Og så fylder en Blackberry ikke mere end en mobiltelefon.
Er medarbejderen afhængig af at have adgang til virksomhedens netværk eller blot internettet er det også muligt ved hjælp af et 3G mobilmodem. (Vodafone Mobil kort)Med dette modem, der sættes ind i den bærbare computer, er det muligt at være online lige meget hvor man er.
Desværre er det endnu kun i storbyerne, at der er en rigtig stor hastighed på det mobile net. Derfor har TDC mobil oprettet 700 hotspots bl.a. hos McDonald’s restauranter og Statoil tankstationer, hoteller og lufthavne rundt omkring i landet. Er man ude og køre er det blot at parkere ved en af disse butikker og der er adgang til nettet. Et hotspot er et lokalt trådløst netværk, der giver adgang til internettet. Mange nyere bærbare computere er ”født” med trådløse netkort. Her har man ikke brug for et mobilmodem. Men har man ikke et trådløst netkort i sin computer, er dette indbygget i TDC’s mobilmodem.
En anden mobilitetsløsning som blev præsenteret var det mobile omstillingsbord. Væk er de stationære telefoner og omstillingsdamen, der er bundet til et skrivebord. Alle medarbejdere udstyres med en mobiltelefon og kan derfor være i tæt kontakt med kontoret og kunderne selv om de ikke er i ”huset”. Selvfølgelig er der et omstillingsbord, men det er nu blot installeret i sekretærens computer på linie med alle andre programmer. Herfra kan telefoner omstilles, man kan se hvad kollegaerne laver (hvis altså har opdateret deres kalender) og telefonbeskeder sendes. ”Ring til Søren Hansen” kommer ikke længere som en e-mail eller en lille lap, men som en SMS-direkte ind på telefonen.
I bedste Lars Larsen stil sluttede TDC’s indlæg af med et par gode telefontilbud til medlemmerne. For dem der ikke var med på dagen henvises, der til TDC’s annonce her i bladet. Har din virksomhed spørgsmål til TDC om mobilitetsløsninger kan henvises til Account Manager TDC Claus Dechlis (tlf.: 5127 2020).
Sukker i træ
Efter denne tour de force ind i mobilitetens verden kom turen til aftenens andet emne: Sukker. Ja det var her vi startede. For som Professor Claus Felby startede med at sige så består træ af sukker. Hvilket både er godt og skidt. Godt fordi træ er et fantastisk materiale, der finder anvendelse mange steder og skidt fordi mange mikroorganismer kan nedbryde det.
Et af træs værste egenskaber er, at det suger vand. Det er selvfølgelig fint så længe det står i skoven, men når det skal bruges efterfølgende, ville det være rart, om vandet kunne holdes ude af træet. Og det er her en stor del af KVLs arbejde er fokuseret.
Træ virker altså som en magnet på vand. Hvordan forhindrer man så det? Forskerne arbejder med flere metoder. Det kan gøres ved opvarmning, hvorved træets struktur til dels nedbrydes. Dette betyder selvfølgelig at træets styrke forringes, men pludselig har man et produkt, der kan erstatte tropisk træ i havnebyggerier.
Der er også metoder, hvor træets hulrum fyldes op således, at der ikke er plads til at vandet kan suges op. Eller andre der kemisk sætter sig der, hvor vandet gerne vil være. Dette træ er ligeledes meget mere modstandsdygtigt over for den naturlige nedbrydning, som træ ellers udsættes for.
Fælles for disse teknologier, der allerede i dag vil kunne anvendes af industrien, er at træ nu vil kunne anvendes mange andre steder end i dag. Når nu vand ikke længere er ”farligt” og mikroorganismerne ikke længere spise sig mætte i træet må der være flere, der får øjnene op for nye anvendelser.
Svejsning af træ
En anden ny teknologi som Claus Felby præsenterede var svejsning af træ. Præsenteret for aftenens spørgsmål: Kan man svejse i træ?” var der en af deltagerne der kommenterede med et ”ja og julemanden findes”. Måske har han ret, for træ kan faktisk svejses sammen.
Det var heller ikke med vilje, at opdagelsen blev gjort. Rygtet siger, at der var en forsker, der var i gang med at støbe træemner i plast. Midt i det hele stod forskeren pludselig med to stykker træ, der var svejset sammen. Ud over at være naturens sugerør kan træ nemlig også opføre sig som plast. Ved hjælp af friktionsvarme kan man få træet til at opføre sig som en polymer og dermed få to træemner til at svejse sig sammen.
Selv om dette træ ikke kan anvendes i fugtige miljøer er mulighederne store. For eksempel undgår man med et hele formaldehydproblematikken.
Den sibiriske lærk
Træforskning er mere en manipulering af træ. Andreas Bergstedt præsenterede KVLs indsats inden for mere traditionel forskning i træs bestandighed. Her præsenteredes en række resultater fra feltforsøg med forskellige træarter og opskæringer af træ.
Problematikken med træs bestandighed er især blevet aktuel i forbindelse med den løbende udfasning af traditionelle træbeskyttelsesmidler, der pågår.
En af de træsorter, der har været meget fokus på, er den sibiriske lærk. Desværre har der været talrige eksempler på, at selv trækyndige forbrugere har haft for store forventninger til det sibiriske træ.
Andreas Bergstedts arbejde med lærken har vist, at den sibiriske lærk er et godt alternativ, så længe det anvendes korrekt. Ligeledes viser det sig, at også den europæiske lærk samt gran er træarter, der besidder gode egenskaber til udendørs anvendelse.
Belært om de teknologiske muligheder inden for træet kom det uundgåelige spørgsmål fra industrideltagerne: Hvorfor har I ikke fortalt os om dette tidligere?”. Svaret fra forskerne var lige så kontant: Hvorfor har I ikke opsøgt informationer om nye anvendelser om træ?
Hvem der havde ret blev ingen enige om, men alle var dog enige i, at et tættere samarbejde vil gavne begge parter. Næste gang kunne det endog blive industrien, der fortæller forskerne, hvad de har brug for og ikke omvendt.
