23948sdkhjf

Tvilum lukker fabrik

Det er mindre end to år siden, Tvilum overtog Steens Group i Kjellerup. Nu lukker fabrikken.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Ifølge avisen varslede adm. direktør Kjeld Nielsen mandag lukningen samt den påtænkte afskedigelse af samtlige medarbejdere på fabrikken. Dermed står 55 ansatte til at miste jobbet.

Ifølge direktøren skyldes lukningen faldende efterspørgsel på de produkter, der hidtil er produceret på fabrikken, som i Tvilum-regi benævnes Kjellerup Vest.

- I Tvilum som sådan mærker vi lige nu tidernes ugunst, men det har været særlig slemt for den del, der har med Kjellerup Vest-produktionen at gøre. Det er rigtig ærgerligt, men vi oplever stærk reduceret efterspørgsel på især fyrretræsmøbler og vores MDF-produkter - netop de ting, som bliver produceret på Kjellerup Vest. Det er ikke medarbejdernes skyld men udefrakommende faktorer, der har ramt os, siger Kjeld Nielsen til avisen.

Modvinden i markedet fik allerede konsekvenser i januar, hvor Tvilum senest varslede afskedigelser. 

- Vi ser ikke tegn på, efterspørgslen stiger, så hvis vi ikke regulerer til, kommer vi til at bygge for meget lager op, og det ønsker vi ikke. Derfor tilpasser vi vores kapacitet og dermed også vores organisation, fortalte Kjeld Nielsen om fyringsrunden, der endte med et farvel til 42 ansatte.

Wood Supply arbejder på at indhente en kommentar fra Tvilum-direktøren.  

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Træfonden sætter ny mand i front
Ny analyse: Prisen på byggematerialer sætter rekord
Inflationen i eurolandene tager endnu et dyk
Her er åbningsdatoen for nyt Ikea-varehus i København
Ny vestjysk trælastdirektør gør comeback i Stark
Spritny hæderspris: Se hvem der står bag Årets Bæredygtige Træbyggeri
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109