23948sdkhjf

International hæder til Bolia

Den danske møbelvirksomhed triumferer side om side med Audi, Coca-Cola og Philips ved Euro Effies Awards i Bruxelles.
Bolia hentede tirsdag aften to priser ved Euro Effies Awards, hvor virksomheden var nomineret i tre kategorier.

Euro Effies Awards hædrer hvert år de mest effektive marketingstrategier blandt de stærkeste brands i Europa. Bolia.com blev belønnet med sølv i kategorien ’Consumer Goods’ og guld i kategorien ’Small Budget’.

- Vi er naturligvis meget beærede. Alene nomineringerne er vi stolte af, så det er jo fantastisk at løbe med hele to priser, siger Jacob Daa Hankert, der er International Marketing & Omnichannel Manager hos Bolia.

Det er ellers ikke hverdagskost, at danske virksomheder henter priser ved den anerkendte prisuddeling. Bolia var den eneste skandinaviske kandidat blandt årets finalister, og var samtidig det brand, der var nomineret i flest kategorier.

Ifølge Jacob Daa Hankert er det første gang, at en virksomhed er nomineret i tre kategorier, og Bolia var nomineret sammen med førende internationale virksomheder som Audi, Coca-Cola og Philips.

Strategien og kampagnerne er udviklet i samarbejde med Uncle Grey, der har været Bolias reklamebureau og tætte samarbejdspartner gennem de seneste fire år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08