23948sdkhjf

En af de største Formland-messer i mange år

Designbase-pris og nystiftet iværksætterpris uddelt på Formlands åbningsdag.
I alt 543 udstillere stod parat til at vise deres produkter, da dørene til Formland-messen åbnede torsdag morgen. Dermed er dette års efterårsudgave af bolig- og interiørmessen en af de største i mange år.

Et af de nye fokusområder på Formland er Nordic Buzz, der sætter fokus på nordiske iværksættere, og netop innovation og nytænkning var temaet for årets åbningstale. Den blev holdt af Patrizia Venturelli Christensen, som kom til Danmark for netop at studere iværksætteri. I dag er hun selv konsulent og indehaver af Venturelli Consulting.

- Det er helt afgørende for unge virksomheder at komme med på en messe, der er så markant som Formland. Det kan give iværksætterne kontakter og en meget præcis og vigtig fornemmelse af, hvad der skal til for at klare sig internationalt, sagde Patrizia Venturelli Christensen, der på Formland har fungeret som mentor for de unge virksomheder i Nordic Buzz-området.

Pris til danske møbeldrenge
Det blev det danske firma Roon & Rahn, som vandt Nordic Buzz prisen for bedste forretningsmodel. De to unge jyder har arbejdet sammen siden april 2014, hvor de delte lejlighed og begyndte at bygge møbler til eget brug.

- Det er helt fantastisk og vildt, at der er så mange, som synes om vores idé, siger Rene Hansen, der sammen med Nick Van Roon allerede har mærket stor efterspørgsel på deres såkaldte moodboard, som er et magnetisk knagesystem, der kan sættes sammen efter behov.

Prisen for mest gennemtænkte løsning i forhold til produktion set-up gik til svenske Formbruket/Smålands skinmanufaktur, der fremstiller højkvalitetsmøbler, hvor alt er produceret i firmaets nærområde.

Designbaseprisen, der uddeles til årets mest innovative og nytænkende detailbutik inden for design og interiør, gik til hæderkronede Illums Bolighus. Prisen blev givet til det juryen kaldte en ’unik livsstilsbutik’ hvor indretning, møbler og design giver alle kunderne en ’shoplevelse’.

Formland fortsætter indtil søndag, hvor vinderen af Formland News kåres.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081