Medarbejder til montageafdelingen
Brænder du for at arbejde med dine hænder og levere høj kvalitet? Så er du måske den medarbejder, vi leder efter.
Brænder du for at arbejde med dine hænder og levere høj kvalitet? Så er du måske den medarbejder, vi leder efter.
I montageafdelingen hos Cube Design mangler vi en kvalitetsbevidst og stabil medarbejder til at samle møbler og tilrette tilhørende emner. Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav – for os er det vigtigste at finde den rette person med engagement og gåpåmod.
Vi lægger vægt på, at du har teknisk flair og sans for detaljer, da kvalitet er kernen i alt, hvad vi laver. Du skal være mødestabil, have godt humør, udstråle energi og kunne bevare overblikket, også når tempoet er højt. Du vil modtage grundig oplæring, inden du arbejder selvstændigt. Det er et krav, at du kan tale, læse og skrive dansk.
Arbejdstiden er som udgangspunkt faste timer, men i travle perioder kan der forekomme overarbejde, så fleksibilitet er en fordel.
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i en sund og dynamisk virksomhed. Her er omgangstonen uformel og præget af respekt for hinanden. Du får gode arbejdsforhold samt sundhedsforsikring og bliver en del af et team, hvor kvalitet og samarbejde går hånd i hånd.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Poul Wehl på hverdage mellem kl.13.00 og 16.00 på tlf. 26 12 74 08 eller email: pw@cube-design.dk.
Arbejdstid og løn: Stillingen er med henblik på fastansættelse på fuldtid og løn forhandles efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Cube Design A/S, Vadstedvej 212, 8450 Hammel.