De fleste kopiprodukter ser dagens lys, fordi mange leverandører ”fusker”, ved blandt andet at fremstille flere eksemplarer end kunden, med retten til produktet, har bestilt, og derefter sælge produktet billigere til anden side. Det oplyser dagbladet Børsen.
AnnonceDenne type kopiprodukter er ofte helt identiske med originalproduktet, da de er produceret samme sted og af samme materiale. Derfor er problemet nu endt i en skelnen mellem kopiering eller simpelt tyveri.
AnnonceMen, at det er til skade for rettighedsindehaveren, er der ingen tvivl om.
- Man skal holde øje med sine leverandører og forsøge at opbygge kontrol, så man, hvis det kan lade sig gøre, undgår, at ”aftenholdet” lige kommer og laver ekstra eksemplarer af den samme vare, siger advokat Martin Dahl Pedersen fra Kromann Reumert til dagbladet.
Annonce