23948sdkhjf

UNIMERCO sælges ikke

Trods købstilbud tæt på 1,5 mia. kr. har ledelsen og bestyrelsen i UNIMERCO Group A/S besluttet ikke at sælge koncernen.
På baggrund af den globale udvikling med kundekrav om global levering og service, besluttede Unimerco i efteråret 2006 en ny aggressiv vækst-strategi, som skal fordoble koncernens omsætning til mere end 1,2 mia. kr. over de næste 3-4 år gennem en række øgede aktiviteter, nye virksomheds-etableringer og et større antal virksomhedsopkøb i både Europa, USA og Asien.

Samtidig med beslutningen om vækststrategien iværksattes en analyseproces, som skulle danne grundlag for en beslutning om, hvad der skulle ske med koncernen.

Denne analyseproces har nu varet i ca. 6 måneder, og beslutningen er truffet: Unimerco sælges ikke og børsnoteres heller ikke.

Koncernen gennemfører selv vækststrategien, som også indebærer en forøgelse af den samlede medarbejderstab fra 560 til omkring 800.

Kenneth Iversen, fortsætter som administrerende direktør for koncernen de næste 3-6 år og forbliver også som 25 % aktionær i koncernen.

Det er en ekstremt velmotiveret UNIMERCO-koncern, som nu og i de kommende år, koncentrerer sig om en global ekspansiv udvikling, øgning af medarbejderstaben og en stadig forbedring af arbejdspladsen. I alle lande, også Danmark, vil koncernen forsøge at tiltrække nye dygtige medarbejdere til denne spændende udvikling.

Koncernen havde i sidste regnskabsår en nettoomsætning på 643 mio. kr.

Kilde: UNIMERCO Group - www.unimerco.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079