Fra 1960 til 1980 skød parcelhuse op som paddehatte på tværs af Danmark. På blot 20 år blev der bygget knap en halv million parcelhuse, som udgør næsten halvdelen af det samlede antal parcelhuse i dag.
I 60’erne bød parcelhuset på banebrydende nytænkning i forhold til klassisk dansk byggestil og dannede en moderne og praktisk ramme om familielivet væk fra byens puls.
Preben Kjær fra Esbjerg købte for to år siden et etplanshus bygget i 1966, netop fordi det var en god ramme om et familieliv med to børn, men huset bar dog præg af hustypens mangel på naturligt daglysindfald.
Omtrent et år efter overtagelsen blev det tid til at lukke lyset ind i 60’er parcelhuset i Esbjerg.
Trillingeovenlysvinduer over køkken-alrumPreben Kjær rådførte sig med VELUX konsulenter samt med Multibyg i Esbjerg, og der var bred enighed om løsningen: I taget over køkken-alrummet skulle der indbygges en stor lysskakt og indbygges tre styk ovenlysvinduer – såkaldte skylights – på stribe.
– Vi kalder vores ovenlysvinduer for trillingevinduer. Det er helt fantastisk så meget dagslys, de lukker ind i køkken-alrummet. Vinduerne er placeret lige over vores spisebord, og det er en stor daglig glæde at få det ekstra lys ind i hjemmet og at have så smukt et kig til himlen. Lysskakten skaber følelsen af ekstra rum, og vi har valgt at montere kunstigt lys i skakten – både af hensyn til belysningen over spisebordet i den mørke årstid og for at understrege det ekstra rum og luft over hovedet, som skakten har givet køkken-alrummet, fortæller Preben Kjær.
Kilde: Velux -
www.velux.com