23948sdkhjf

Harald Nyborg investerer i nyt domicil

Koncernen har købt en lagerejendom bestående af 14.500 m² lager og 2.000 m² kontor lige syd for den fynske motorvej.
Ejendommen skal huse administration, hovedcentrallager og postordresalg, og koncernen planlægger straks at udvide ejendommen ved at bygge tre nye haller på i alt 6.200 m². Det oplyser Colliers i Odense, som har formidlet salget af ejendommen.

Harald Nyborg har hidtil haft hovedkvarter i landsbyen Fraugde syd for Odense, men ejendommen var blevet for lille. Udover mere plads giver den nye ejendom meget lettere adgang til centrallageret på grund af den gode beliggenhed tæt på motorvejen, ligesom den store grund på 85.000 m² giver stor fremtidssikkerhed i form af gode udvidelsesmuligheder.

Harald Nyborg-koncernen, som ud over Harald Nyborg-butikkerne også omfatter Jem & Fix samt Daells Varehus, beholder både lokalerne i Fraugde og lageret i Tietgenbyen ved Odense. Den nyerhvervede ejendom har hidtil været anvendt som vin- og spirituslager for Altia, der nu samler alle lagerfunktioner i Svendborg, hvor også firmaets tapperi befinder sig.

- Vi glæder os over at have været medvirkende til en så stor og spændende handel, der er med til at bevare og modernisere to så store og betydningsfulde virksomheder i Odense og Svendborg, siger statsautoriseret ejendomsmægler Martin Pedersen fra Colliers.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067