I sidste uge sikrede Velfac sig
en ordre af de helt store, da Horsens-virksomheden fik til opgave at levere intet mindre end 6.528 vindueselementer til renovering af 544 boliger i Albertslund Syd.
I denne uge er det lykkedes at komme med i endnu et renoveringsprojekt – denne gang i Tune ved Roskilde – hvor Greve Boligselskab skal istandsætte 217 lejligheder og rækkehuse i Elkærparken.
Key account manager Claus Haastrup oplyser, at der er tale om en ordre på i alt 2.700 energiklasse A-vinduer. Til lejlighederne har bygherren valgt træ/alu-systemet Velfac 200, mens der til rækkehusene er valgt skal den nye energioptimerede udgave; Velfac 200 Helo, der er udført i et patenteret kompositmateriale.
- Der er ingen visuel forskel. Men styrke- og energimæssigt udmærker Velfac 200 Helo sig i forhold til det originale system. Det er stærkere og isolerer bedre, forklarer Claus Haastrup.