Om- og udbygningen gør både byggemarkedet på Håndværkervej i Fjerritslev 500 m² større og giver det en bedre indretning end tilfældet er i dag.
- Butikken, som den er nu, er ikke indrettet hensigtsmæssigt, da den bagerste del virker som en blindtarm. Kunderne finder ikke rigtig derned og personalet har svært ved at overskue den del af butikken, siger Lars Lyebalk, afdelingsdirektør hos Ceste Træ, til Nordjyske.dk.
Udbygningen giver også byggemarkedet en ny indkørsel fra Vestergade.