23948sdkhjf

Kreativt input til traditionelle træmænd

Wiking Gulve har indledt samarbejde med modeskribent Jim Lyngvild, og det har rusket op i tingene hos den jyske producent af trægulve.
Forfatter og modeskribent Jim Lyngvild elsker Danmarks nationaltræ: Bøgetræet. Så meget, at han netop er gået i samarbejde med Wiking Gulve for at fortælle danskerne, at denne skønne træsort fortjener en gulvplads i hjemmene.

- Bøgetræ har aldrig vundet rigtig indpas i boligerne, selvom det er billigere end både eg og ask. Måske skyldes det, at farven opfattes som kedelig? Men skæres der helt ind til træets kerne, åbenbares et ganske andet syn. For her er farven nærmest blodrød og flammende, forklarer Jim Lyngvild.

Han har selv fået lagt et blodrødt gulv på sin nye ejendom ved Faaborg, ”Ravnsborg ”, der er opbygget som en gammel vikingeborg.

Rusker op i træbranchen
Begejstringen for bøgetræ har bredt sig til ’træmændene’ hos Wiking Gulve, selv om nogle af Lyngvilds idéer er noget af en udfordring for dem.

- Os i træbranchen har i årtier tænkt traditionelt, men mødet med et ikon som Jim Lyngvild har fået os til at sprudle af kreativitet. Han kommer med idéerne, og så må vi andre forsøge at løse dem produktionsmæssigt, fortæller John Bojesen, der ejer Wiking Gulve sammen med Kim Axelsen.

Og den indstilling har allerede båret frugt. For inden længe kan forbrugerne også få både guld- og sølvgulve fra Wiking Gulve – med navne opkaldt efter den nordiske mytologi, som eksempelvis Frejagulve eller Odinsgulve.

- At forvandle ganske almindelige brugsting til personlige og individuelle udtryk, er min kongstanke, uanset, hvad jeg beskæftiger mig med. Så hvorfor ikke give fremtidens gulve lige præcis den sti, der passer til ejeren, slutter Jim Lyngvild.

Om Wiking Gulve
Virksomheden blev stiftet i 1997 af brødrene Anders og Hans Peter Korsgaard, der startede op med en beskeden produktion af plankegulve i fyr i lejede lokaler på ca. 800 m2.

I 2005 blev Wiking Gulve overtaget af Dania Capital med det formål, at sikre et fundament for virksomhedens yderligere vækst og udvikling. Virksomhedens udgjorde allerede her mere end 13.000 m2 i Jebjerg og Roslev nord for Skive.

I sommeren 2012 blev Wiking Gulve overtaget af Kim Axelsen og John Bojesen, begge med årelang erfaring fra DLH. Kim Axelsen ejer og driver det mere end hundrede år gamle familiefirma PA Savværk, der producerer emner til den bedre ende af den danske møbelindustri samt eksklusive massive plankegulve. Sammen med John Bojesen ejes og drives ligeledes firmaet Timply A/S, der importerer russisk trælast til den træforbrugende industri i Nordeuropa.

Med overtagelsen af Wiking Gulve er man nu i stand til at tilbyde "den fulde palet" af brede eksklusive gulve, hvad enten man ønsker et massivt eller et lamelopbygget.

(Kilde: Wiking Gulve)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078