23948sdkhjf

Effektive og kompakte laksprøjter fra Superfici

Superfici Compact Spray er en kompakt og effektiv sprøjteautomat. Den kræver mindre plads, giver mindre omkostninger, mindre kompleksitet og mere indtjening. LindLarsen har netop fået forhandlingen af Superficis stærke løsninger til overfladebehandling af møbler, køkkener, inventar m.v.
Den nye laksprøjteautomat, Compact Spray er nem at gå til, og giver de samme fordele som ved store automatiske laksprøjteautomater. Med et attraktivt prisniveau gør Compact Spray det samtidigt rentabelt at investere i en moderne lakløsning også ved mindre og mellemstore behov.

Maskinen har en enkelt arbejdsenhed med dobbelte arme til sprøjtepistoler på højpræcisionsføringer. Kabinen, der er under tryk, giver et kontrolleret ventilationssystem, og det sikrer en perfekt fordeling af lak og dermed en flot finish på emnerne.

Compact er desuden udstyret med store vinduer på begge sider af kabinen, som giver nem adgang til både rengøring og vedligeholdelse.

Den elektroniske styring af sprøjteområdet, der fås i tre forskellige udgaver, gør det muligt at observere emnerne og styre åbning og lukning af sprøjtepistolerne. En unik enhed sikrer en meget effektiv rengøring af båndet og en høj genindvinding af den overskydende lak. I de fleste tilfælde kan lakken derpå genanvendes.

Maskinens transportbånd er fremstillet af et specialmateriale, som er resistent overfor alle typer lak og bejdse.

Compact Spray kombineres oftest med fladbaneovne til hurtig tørring af opløsningsmiddel-baserede lakker eller vandlakker, og uanset om de skal hærdes med UV eller på traditionel vis.

Compact Spray-automaten har meget bred anvendelse og lever op til stærkt varierede krav, både hvad angår laktypen og produktionskapaciteten.

Superfici har adskillige års erfaring som producent af løsninger til overfladebehandling. Superfici er en del af SCM Group, verdens største maskinproducent.

Kilde: Nyhedsbrev fra LindLarsen - www.lind-maskiner.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14