23948sdkhjf

”Den grønne model” skal sætte skub i almene energirenoveringer

Erfaringer med energirenoveringer skal afføde flere af slagsen i den almene sektor, og en af vejen er et nyt udviklingsprojekt, som udviklingsforeningen AlmenNet, BL - Danmarks Almene Boliger, rådgivningsvirksomheden Sustain og en række andre aktører står bag.

’Den grønne model - Best practice for energi- og helhedsrenoveringer i den almene sektor’, som er projektets fulde navn, skal omsætte erfaringer med energirenoveringer til en vejledende håndbog, der viser vejen for proces og finansiering af energirenovering til alle landets almene boligorganisationer.

– Der mangler i dag en gennemgribende proces- og finansieringsvejledning, som boligorganisationerne kan læne sig op ad. Når man har den nødvendige viden tilgængelig, kan man opnå meget store gevinster for både beboere og boligorganisationer, siger Niklas Jarnit, sekretariatsleder i AlmenNet, i en pressemeddelelse.

Håndbogen kommer både til at samle energirenoveringens komplekse projekt- og finansieringsprocesser til håndgribelige løsninger og skal klæde beslutningstagerne i den almene boligsektor på til at integrere energioptimering i helhedsrenoveringer.

"Unik mulighed"

Energirenoveringer af større ejendomme, for eksempel almene boligafdelinger, skal som regel foretages i forbindelse med en forestående helhedsrenovering, hvor energioptimering ikke automatisk inkluderes i projektet.

Med boligaftalen fra 2020 blev der igangsat renoveringer af cirka 72.000 almene boliger i perioden 2020 – 2026.

– Boligorganisationerne har en unik mulighed i disse år. Derfor er det vigtigt, at boligorganisationerne har de bedste kort på hånden, når energirenoveringer og helhedsplaner skal tænkes sammen, siger Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger.

Med i projektet er AlmenNet (projektejer), Sustain, BL - Danmarks Almene Boliger, Landsbyggefonden, Boligselskabet Sjælland, Boligkontoret Danmark, FA09, FOB, SALUS, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, SYNERGI og BUILD (Aalborg Universitet). Projektet er støttet af Realdania.

Projektet forventes afsluttet ultimo 2024.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Entreprenørkæmpe og franske arkitekter samler kræfterne om parkeringshuse i træ
Stark køber østrigsk kæde af fjerde generation
Inflationen i eurozonen falder i marts - men kerneinflation stiger
Bolia gør spansk indtog
Ny Bauhaus-chef har taget turen fra elev til toppen af hierarkiet
Nordjyske træhandlere passerer den halve milliard og deler millioner ud til holdet
Andre Nordiske Medier
Building Supply DK
Mester Tidende
Licitationen

Send til en kollega

0.078