23948sdkhjf

Alt går glattere med ny mat lak

Trip Trap lancerer en mat gulvlak med en speciel hærder, der gør det nye gulv indflytningsklart allerede efter ét døgn.
Det er blevet utroligt populært at give husets trægulve en mat lak, der kombinerer det oliebehandlede trægulvs naturlige matte udseende med lakkens praktiske fordele. Men hidtil har lakkens relativt lange tørretid været et problem - især når gulvet skal have to eller tre lag.

Nu lancerer Trip Trap imidlertid en ny mat gulvlak med en helt speciel hærder, der på flere måder gør arbejdet både lettere og hurtigere. Først og fremmest reducerer hærderen tørretiden til kun to timer, hvilket bety-der, at gulvet hurtigt kan mellemslibes og være klar til brug et par timer efter, at det sidste lag er påført. I praksis vil det normalt sige, at gulvet er indflytningsklart allerede dagen efter, at arbejdet påbegyndes.

Trip Trap Heavy Performance
Nyheden hedder Trip Trap Heavy Performance og er en 2-komponent vandbaseret gulvlak med en hærder med næsten magiske egenskaber. Ud over den ultrakorte tørretid har hærderen også den enestående fordel, at den forhindrer lakken i at hærde op i bøtten. Hærderens virkningstid i lakken er nemlig kun fire timer, og det betyder, at man ikke behøver at bruge al lakken den samme dag, men kan gemme noget til de næste dage. Det skal blot ske inden for et par dages tid.

Lakken giver gulvet en ikke-gulnende og meget slidstærk overflade med en glansgrad på kun 10, hvilket vil sige, at lakken er så mat, at det nylake-rede gulv får et udseende, der minder om det matte og naturlige look ved et oliebehandlet gulv - og samtidig bevarer det lakkens praktiske fordele. Den kan anvendes på såvel nye ubehandlede gulve som på tidligere lakerede og oliebehandlede gulve.

Trip Trap Heavy Performance har en vejledende udsalgspris 519 kroner for en 2-liters spand med hærder, og den indgår i Trip Traps nye total-sortiment i overflader til træ, der ud over det komplette program af gulv-olier nu også omfatter vandbaserede lakker, oliebaserede lakker og spritlakker med en række forskellige grader af mathed eller glans, således at der er frit valg med hensyn til udseendet af det nye gulv.

Kilde: Trip Trap.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094