23948sdkhjf

Møbelfabrikkers husmesse blev en stor succes

I uge 45 og 46 afholdte Lind Furniture INHOUSE messe første gang i samarbejde med Ansager Møbelfabrik. Samarbejdet resulterede i en stor succes med nyt besøgsrekord.
Lind Furniture International i Thorning afholdte for fjerde gang sin INHOUSE messe – men som noget nyt blev husmessen afholdt sammen med Ansager Møbler.

Målet for samarbejdet møbelvirksomhederne imellem var at skabe en stor og unik indretningsoplevelse, hvor kunderne kunne se flotte boligmiljøer i forskellige farver og temaer præsenteret i udstillingerne. Møbel-virksomhederne indfriede deres mål.

- Vi havde under messen besøg af cirka 100 gæster fra mange forskellige lande. Herunder blandt andet de største skandinaviske møbelkæder. Vort fælles initiativ fik utrolig stor ros af de besøgende, der betragtede det som en stor fordel, at de kunne besøge to leverandører samtidigt. Herudover var kunderne begejstrede for boligmiljøerne i farver og tema, hvilket gav et utrolig godt indtryk, fortæller Bjarne Nielsen fra Lind Furniture.

INHOUSE messe afholdt af Lind Furniture og Ansager Møbler.På messen viste udstillerne en del prototyper, og der var god respons fra kunderne. Dels i form af konkrete ordrer og aftaler, men også i form af konstruktiv dialog med henblik på yderligere udvikling frem mod Køln-messen i januar, hvor flere af modellerne skal præsenteres igen.

- Vi vil helt sikkert gentage succesen igen til næste år. Fordelen ved en husmesse er, at der er bedre tid til kunderne. Tid til dialog og tid til og mulighed for at ekperimentere. På de store møbelmesser er både plads og tid begrænset, men her møder man på den anden side mange nye kundeemner. På den måde er husmessen et godt supplement til de internationale messer, og såvel Ansager Møbelfabrik som Lind Furniture er allerede i gang med at vurdere tidspunktet for den næste husmesse, siger Bjarne Nielsen afsluttende.

Se mere om Lind Furniture her og Ansager Møbler International her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063