Lammhults Design Group har indgået aftale med hollandske Marchon Europe om et salg af samtlige aktier i datterselskabet Scandinavian Eyewear.
Handlen indbringer Lammhults 58 mio. SEK og betyder, at koncernen forbedrer sin soliditet med cirka 8 procent. Samtidig skabes et ”væsentligt forbedret cashflow” i årets fjerde kvartal.
- Vi tror på Scandinavian Eyewears fremtid, men vores strategi er at rendyrke virksomheden gennem et fokus på møbler og indretning. I samarbejde med Scandinavian Eyewears ledelse indledte vi i 2009 arbejdet på en handlingsplan, og det betyder, at vi nu kan sige farvel til et selskab, der står betydeligt stærkere, og som har haft en rigtig god resultatudvikling i 2012, siger Anders Rothstein, koncernchef i Lammhults Design Group.