23948sdkhjf

Nu bygger de Aarhus’ Træ-højhus i Vejle

Der skal monteres cirka 120.000 befæstelseselementer i træhøjhuset. En tredjedele præmonteres lige nu i Vejle

Inden længe vil det 78 meter høje træhus, som meget passende har fået navnet Træ, rejse sig på Sydhavnen i Aarhus. Men allerede nu er en vigtig del den markante bygning ved at blive lavet i Vejle.

Leverandør- og rådgivervirksomheden CLT Denmark er i gang med de elementer, der skal anvendes ved rejsning højhuset. Firmaet blev i efteråret valgt som partner i forhold til leverance af CLT, krydslamineret tømmer, og limtræ.

Under tag i Vejle laves nu detaljerede projektberegninger, og byggeriet er faktisk i gang ved fire arbejdsstationer. Under behagelige forhold bliver tunge stålbelsag præmonteret på limtræssøjlerne. 

Højhuset på Aarhus' Sydhavn består primært af CLT-dæk og limtræssøjler. Det er tegnet af Lendager Arkitekter med Moe som ingeniør. Bygherre er PFA Ejendomme og det lokale ejendomsudviklingsselskab Kilden & Hindby. Totalentreprenør er Kaj Ove Madsen A/S.

Næsten ingen plads ved bygningen

På havnen i Aarhus er der nu også kommet gang i generalprøver med de millimeterpræcise beslag og skånsomt indpakkede CLT-elementer. Alt skal klappe, når byggeriet for alvor går i gang.

Ifølge Per Thomas Dahl fra CLT Denmark er præmontagen til træhøjhus oplagt. 

- Ved Træ i Aarhus er der nærmest ikke nogen byggeplads rundt om bygningen, og derfor er det en fordel at tænke rationelt på montagen, siger han og tilføjer: 

- De meget præcise produkter vi projekterer og leverer med beslag, kan forhåbentligt byde direkte ind på økonomien i projektet ved at gøre montagen nemmere og dermed byggetiden kortere.

En tredjedel præmonteres 

Alle elementer er skræddersyede ved skærmen af CLT Denmark med anvisning af de enkelte elementers placering og montagested. Der skal i alt monteres cirka 120.000 befæstelseselementer i byggeriet og en tredjedele af disse præmonteres lige nu i Vejle.

- På grund af de mange komponenter, den minimale byggeplads og den relativt komprimerede tidsplan har vi besluttet at præmontere de relativt uhåndterbare stålbeslag, fortæller Per Thomas Dahl.

- Det sker på en præmontagefacilitet ved Vejle, hvor vi med folk på fire arbejdsstationer foretager ilimning af gevindstænger, islåning af dorne, propning, montage af bolte, uddyber han. 

CLT Denmark samarbejder med Ødstrup Tømrerforretning og Ove Jensen Byggefirma, Vejle, om præmonteringen.

Kontortårnet "Træ"

  • Træ kommer til at bestå ét højt byggeri på 78 meter (20 etager) og to lavere byggeri på 27 meter (syv etager)
  • Træ vil koste 371 mio. kr. at opføre
  • Træ bliver et flerbrugerkontorhus med butikslokaler, restauranter og andre bylivsfunktioner i stueplan
  • På grunden rundt om Træ vil der blive plantet ”adoptivtræer”, som eksisterende træer, der ellers skulle være fælder i nærområdet. Adoptivtræerne graves op med rod og genplantes, hvilket forlænger træernes levetid og den tid, hvor de opfanger
  • Træ bliver en del af The Union, som er PFA’s landsdækkende flerbruger kontorfælleskab

PFA

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079