23948sdkhjf

Bygger seks nye fabrikker: 36.000 tons brugte vindmøllevinger skal blive til døre, paneler og bordplader

Virksomheden Continuum vil genanvende vindmøllervinger og fremstille paneler af komposit målrettet byggebranchen samt produkter som facadeelementer, industridøre og køkkenbordplader af de udtjente vindmøllevinger. 

Der skal etableres seks nye fabrikker, hvor den første skal opføres i Esbjerg. Den skal være i drift allerede med udgangen af 2024.

Herefter følger opførelsen af fabrikker i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Tyrkiet.

Det skriver Offshorewind.biz

- Vi er fokuserede på en bæredygtig produktion af vindmøller, men hvad vi skal gøre med de udtjente vindmøllevinger mangler stadig at blive adresseret. Vi vil ændre på det ved at tilbyde en løsning for genanvendelse af vinmøllevinger og produktion af et produkt, der kan udkonkurrere eksisterende byggematerialer, siger Nicolas Derrien, CEO hos Continuum Holdings ApS.

Hver enkelt fabrik vil få en kapacitet på genanvendelse af mindst 36.000 tons møllevinger om året.

Den Danske kapitalfond Climentum Capital og Storbritanniens Offshore Wind Growth Partnership har begge investeret i Continuum og fabrikkerne.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøllevinger
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438