23948sdkhjf

Bodilsen står foran salg

Den nordjyske møbelproducent Bodilsen står foran et salg af koncernen til en indtil videre unavngivet investor. Gennemføres salget, vil Bodilsen sørge for, at medarbejderne i koncernen sikres.
Bestyrelsen for Bodilsen Holding A/S har fra selskabets primære bankforbindelser Danske Bank, Morsø Sparekasse og Morsø Bank modtaget en meddelelse om, at en mulig ny investor har fremsat et tilbud overfor bankerne om køb af den samlede aktiekapital i Bodilsen A/S.

Bankerne er indstillede på at arbejde for et salg til den potentielle køber.

I en fondsbørsmeddelelse lyder det, at tilbudet fra den unavngivet investor blandt andet er betinget af, at bankerne akkorderer en betydelig del af deres tilgodehavende hos Bodilsen A/S-koncernen, samt at en gennemført due diligence undersøgelse af Bodilsen- koncernen kan afsluttes med et for den nye investor acceptabelt resultat.

Bestyrelsen i Bodilsen Holding vægter en fortsat drift af Bodilsen A/S-koncernen, og dermed sikring af medarbejderne i koncernen.

I forbindelse med et muligt ejerskifte vil administrerende direktør Jan Ankersen forventes at indtræde som medinvestor i Bodilsen A/S-koncernen. Samtidig fratræder han som direktør i Bodilsen Holding A/S og vil fortsætte som adm. direktør i Bodilsen A/S.

Kilde: Fondsbørsmeddelse fra Bodilsen Holding A/S. / Læs meddelelsen her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08