23948sdkhjf

Dacato gør "comeback" med musikalske møbler

Den nystartede møbelproducent fra Mors har indledt et samarbejde med tyske WHD, som nu har kastet det første produkt af sig i form af en svævehylde med indbygget højttaler.
Dacato er klar med det første møbel i en række, hvor forstærker og højtalere er diskret indbygget.

Første produkt er en audiohylde, som er en svævehylde, hvor musik afspilleren er indbygget og der kun er en knap til betjening. Resten styres fra telefon.

- Vi har stor tiltro til en god udvikling på disse produkter, da de kan bruges uanset mærke på telefon eller tablet. Og funktionaliteten er den helt rigtige til en generation, som ikke ønsker at have store anlæg stående. Så over ned næste periode skal der arbejde med at finde forhandlere og udvikle flere produkter i samme område, siger Jesper Gram, direktør i Dacato, til Wood Supply.

Tager ét skridt ad gangen
Møblerne udvikles i samarbejde med tyske WHD, som har flere års erfaring med højttalere og lydsystemer. Den tyske teknologivirksomhed indgår derfor i samarbejdet med deres ekspertise til at afstemme lyden i de enkelte produkter, så der sikres en lyd i topkvalitet fra produkterne.

- Vi vil arbejde på at udvikle lydløsninger, som diskret kan indpasses i de fleste rum. Dermed får man en løsning, som let kan betjenes fra eksisterende produkter, og ellers kan smelte sammen med indretningen. Det vil være produkter til brug både i hjemmet og kontoret, pointerer Jesper Gram.

Dacato er opstået i kølvandet på Bodilsen og BOD Furniture, som begge måtte opgive møbelproduktion på Mors efter konkurser.

Direktør Jesper Gram understreger derfor, at strategien denne gang er at bygge virksomheden op med små skridt, så man ikke havner i den samme gældsfælde, som endte med at lukke BOD Furniture i starten af januar i år.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097