23948sdkhjf

Implast udvider og effektiviserer

Implast i Bjerringbro tjener styrtende på danskernes hang til at forny køkkenet. Virksomheden har udvidet produktionshallen og investeret i robotter til produktionen.
Danskernes hang til nyt køkken, badeværelse og bryggers skubber omsætningen og indtjeningen fremad for Implast i Bjerringbro.

Det skriver Thisted Dagblad i dag.

Implast, der producerer laminat-bordplader til bl.a. køkkenvirksomheder, kan se ordrerne strømme ind, og derfor har virksomheden valgt at udvide den i forvejen 10.000 kvm. store produktionshal med yderligere 3000 kvm.

Ud over investeringen i produktionshallen har bordpladevirksomheden tillige investeret i automatisering af produktionen.

- Opskæringen af bordpladerne har været vores store flaskehals, så nu bruger vi nogle af de nye kvadratmeter til at effektivisere den del, fortæller fabrikschefen på Implast, Jesper Svender til avisen.

At virksomheden investerer i automatiseret arbejdskraft betyder ikke, at virksomheden afskediger sine nuværende ansatte.

Hver dag produceres der 1500 bordplader på fabrikken. Efter udvidelsen og investeringen i robotterne, forventer Implast at kunne producere ca.2000 laminatbordplader om dagen, oplyser avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063