23948sdkhjf

Det Sker: Global Match 2012

Cirka 150 danske virksomheder vil være på plads, når Eksportrådet sætter handelscheferne fra de vigtigste eksportmarkeder stævne i København. Der er stadig få ledige pladser.
Danmarks vareeksport stiger fortsat, men i et langsommere tempo end i 2011. Siden maj er de økonomiske udsigter, især for væksten i Europa nedjusteret, og der er derfor risiko for, at dansk eksport endnu ikke har mærket den fulde effekt af den faldende økonomiske aktivitet i Europa.

For at modgå denne tendens forsøger Eksportrådet nu at synliggøre de muligheder, der fortsat findes i Europa og rundt om i verden. Det sker ved at samle handelscheferne fra de væsentligste eksportmarkeder for at give de danske eksportører en nem indgang til hele verden.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr udtaler:

- Global Match 2012 giver de danske eksportvirksomheder mulighed for – på en uformel, hurtig og nem måde – at få et overblik over de internationale afsætningsforhold. Vores rådgivere er til dagligt placeret på danske ambassader, generalkonsulater og handelskontorer på nogle af vores vigtigste eksportmarkeder. Det giver dem en stor og opdateret viden om markederne. Vi tilbyder et aktuelt billede af markedsmuligheder gennem en direkte dialog med eksportrådgiverne – eksempelvis en afklaring af, om et specifikt marked er interessant for virksomheden.

Global Match forventes at tiltrække ca. 150 danske virksomheder. Der er endnu få ledige pladser til arrangementet, der finder sted i Eigtveds Pakhus, København, onsdag den 22. august fra kl. 15.30 til 17.30. Tilmelding kan ske via globalmatch.um.dk inden den 20. august.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079