23948sdkhjf

Dine gamle kondisko kan være med til at redde regnskoven

Nu kan du være med til at rejse en hel regnskov af træer i Ecuador blot ved at rydde ud i bunken af gamle kondisko eller sneakers, som det hedder på nudansk.

Skoforhandleren The Athletes’s Foot (TAF) giver nemlig alle kunder et gavekort på 100 kr. for hvert par gamle sneakers, der indleveres. Gavekortet kan bruges til køb af et par nye i en af forhandlerens butikker. Den eneste betingelse er, at skoene er et af TAF’s mange brands. Og for hvert par sko, der indleveres, donerer TAF penge til plantning af et hurtigt voksende balsatræ i den ecuadorianske regnskov.

- Vi ved alle at Amazonas regnskov er hårdt presset, og vi føler som butikskæde en stor glæde ved at være med til at vende den negative udvikling, skabe et mere bæredygtigt forbrug og hjælpe de oprindelige folk, klimaet og regnskoven i Ecuador,siger Daniel Claré, kædechef i TAF.

Fra sneakers til natur

Initiativet er kommet til verden takket være et nyt samarbejde mellem TAF, den danske skovrejsningsorganisation Growing Trees Network Foundation (GTNF) og de lokale Shuarindianere i Ecuador.

GTNF har til formål at rejse skov i Danmark og resten af verden og har plantet mere end 3 millioner træer siden 2013 i Danmark og udlandet. Aktuelt har organisationen plantet 18.000 balsatræer i Ecuadoriansk Amazonas. Dette projekt, håber man hos GTNF at kunne udvide takket være samarbejdet med skoforhandleren TAF.

- I GTNF arbejder vi 24-7 med at skabe nye innovative samarbejder mellem private firmaer, sponsorer og andre interessenter, der kan afbøde klimaforandringerne. Vi ønsker sammen med dem at skabe udvikling hos lokalbefolkningerne rundt i verden og bevare vores fælles natur. Samarbejder som det aktuelle giver en mere bæredygtig udvikling, hvor private forbrugere og virksomheder kan skabe en direkte forandring ved blot at vælge rigtigt, siger Lars Heiselberg Vang Jensen, formand for GTNF.

Planterigets egne sprintere

At det netop er balsatræer, som GTNF tænker at plante takket være donationerne hos TAF er ingen tilfældighed. For – meget apropos kondisko- er balsatræet verdensmester i sprint. Det vokser 2 centimeter om dagen og binder 4 gange mere CO2 end nogen andre træer i Danmark. Træerne fra initiativet bliver plantet i tre forskellige indianske landbyer i den Ecuadorianske regnskov, hvor det er de lokale Shuar indianere, der ejer jorden, planter og passer træerne. Træerne er med til at bevare de enorme regnskovsområder som Shuarindianerne ejer ved blandt andet at skabe job og penge til uddannelse. Derudover er balsatræerne de rene CO2 støvsugere.

De vokser enormt hurtigt, og én hektar (1 fodboldbane) med 1.111 balsatræer binder årligt mellem 30-40 tons CO2 fra atmosfæren.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11