23948sdkhjf

Østjydsk CAD-CAM tilbyder avanceret it-uddannelser

Østjydsk CAD-CAM, der ligger i Allingåbro, har et tæt samarbejde med en række virksomheder, når det drejer sig om uddannelse af medarbejdere, som skal til - eller allerede beskæftiger sig med produktionsteknologi.
Tekst og foto: Kaj Hansen.

Østjydsk CAD-CAM A/S uddannelse af medarbejdere, der skal beskæftige sig med produktionsteknologi, handler helt konkret om anvendelse af AlphaCam, der er et fuld CAD-CAM system, hvor CAD delen er fuld integreret med programmer som Auto-CAD, Inventor og Solid Works. CAM delen har et værktøjsbibliotek, hvor brugeren selv kan tegne og definere sine værktøjer med alle de relevante data.

Belægning på 80 procent
Østjydsk CAD-CAM A/S Karl Erik B. Andersen, der er uddannet maskinsnedker med en efterfølgende uddannelse som træteknikker. Hustruen Lisbeth Brahe der er uddannet maskinarbejder og tidligere selvstændig er ligeledes beskæftiget i virksomheden, så de faglige kvalifikationer er i orden.

Østjydsk CAD-CAM A/S råder over et komplet udstyr til undervisning og har en belægning på ikke mindre end 80 % på sine kurser.(Foto: Kaj Hansen).

Men det er de ikke altid ude i virksomhederne, derfor driver Østjydsk CAD-CAM A/S i dag en omfattende kursusvirksomhed inden for produktions-teknologi over for træ- møbel- og plastindustrien.

Således har virksomheden en belægning på ikke mindre end 80 procent på sine kurser. Dette må siges at være helt i top, når man ser hvad belægnings-procenten er på en lang række andre udbydere.

Brede uddannelser
Der mangler i dag i høj grad gode efteruddannelser. Østjydsk CAD-CAM har et godt samarbejde med landets tekniske skoler og erhvervsuddannelses-centre som anvender deres produkter.

- Det er vigtigt, at medarbejderne ude i virksomhederne løbende bliver opgraderet, men det kniber ofte for virksomhederne at få uddannelser indpasset i dagligdagen. Derfor mangler der i høj grad holdninger til uddannelse mange steder, siger Karl Erik B. Andersen, til Wood-Supply.

Østjydsk CAD-CAM har i forbindelse med sine aktiviteter adgang til diverse bearbejdningsmaskiner. (Foto: Kaj Hansen).

Østjydsk CAD-CAM A/S, der tilbyder en række kurser til såvel virksomheder som til uddannelsesinstitutioner, råder over et avanceret udstyr på såvel det EDB baserede område, som på det bearbejdningstekniske område.

Undervisningslokalerne omfattes således af diverse maskiner for bearbejdning af træ- metal og plastmaterialer.

- Kurserne hos Østjydsk CAD-CAM A/S er meget brede og intensive, og vi går meget videre end ”bare CAD og CAM”. Eksempelvis lægges der stor vægt på, hvorledes CNC maskinen er bygget op med hensyn til nulpunkter/ værktøjsbank m.m. – med andre ord vægtes ideer til produktivitetsforbedringer særdeles høj på vore kurser forklare Karl Erik.

Et andet punkt der fokuseres på, og som nogle gange er overset, det er sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af store værktøjer på en 5 akset CNC.

Hos Østjydst CAD-CAM vil man gerne vække folk, og få dem til at vurdere omdrejninger og fremføringer særdeles kritisk – såvel i positiv som i negativ retning, eller sagt på en anden måde ”man skal forholde sig til opgaven fra gang til gang”.

Yderligere information om Østjyds CAD-CAM A/S på www.ojcc.dk eller tlf. 7022 2317

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078