Flot og stilrent tag med RIAS
RIAS har udviklet Click-Step panelerne, der gør det legende let at få en bedre og flottere tagløsning.
RIAS A/S i Roskilde har nemlig udviklet Click-Step panelerne, der ikke blot er usædvanligt lette at montere, men også giver overdækningen et lyst og elegant udseende, der er i perfekt harmoni med den enkle og moderne danske byggestil.
Click-Step panelerne er lette at håndtere i alle faser - lige fra afhentningen hos forhandleren og til montagen af overdækningen derhjemme.
Panelerne er eksempelvis udstyret med et praktisk fer-og-not-system, der begrænser tilbehørsprogrammet betydeligt, og hele montagearbejdet kan klares med ganske almindeligt håndværktøj.
Panelerne har en to-lags opbygning og er fremstillet af verdens stærkeste plastmateriale - polycarbonat - der hverken revner, splintrer eller kan slås i stykker. På den side, der vender opad mod himlen, har panelerne en ekstra UV-beskyttelse, så taget vil kunne modstå solens nedbrydende ultraviolette stråler og holde i mange år.
Click-Step kan monteres på alle konstruktioner med en tværgående lægte-afstand på op til en meter og en hældning på mindst 3 grader. Resultatet bliver et elegant og harmonisk tag med lysgennemgang på 41 procent og en U-værdi på 2,7.
Click-Step panelerne forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler.
Kilde: Pressemeddelelse fra RIAS A/S. http://www.rias.dk