Ifølge Ugeavisen Ribe er Obbekjær Maskinsnedkeri i gang med en 1.000 kvadratmeter udvidelse af fabrikken i Obbekjær nær Ribe.
- Da finanskrisen startede, havde vi en fuld ordrebog, og vi havde arbejde nok til et helt år. Og det er heldigvis lykkes for os at bevare det høje aktivitetsniveau. Når vi bygger nu, skyldes det, at vi manglede lagerplads, og samtidig ville vi gerne optimere produktionen, og det får vi plads til nu, siger ejer Thomas Jørgensen til Ugeavisen Ribe.
AnnonceHan fortæller videre, at der ikke er nogen planer om at flytte produktionen væk fra Danmark – ganske enkelt fordi man vil være sikker på at kunne holde en høj kvalitet på de producerede vinduer.
AnnonceObbekjær Maskinsnedkeri har klaret sig solidt i de seneste år med overskud i alle år under finanskrisen. I 2010/2011 blev det til et overskud før skat på 2,8 mio. kr., hvilket var en firedobling fra året før.
AnnonceDen sydjyske vinduesproducent har i dag 25 ansatte og leverer til håndværkere og entreprenører.
Annonce Annonce