23948sdkhjf

Jysks egen uddannelse fylder 30 år

1. februar var det 30 år siden, at Jysk for første gang kunne åbne dørene for deres eget uddannelsescenter.

I 1992 gik det under navnet Jysk Sengetøjslagers Uddannelsescenter, og siden 2012 har det heddet Jysk Academy.

Det var dengang Jørgen Olsen, der stod for uddannelsen. Han fortæller, at ikke alle troede på, at det ville blive en succes.

- Mange var lidt skeptiske omkring det, vi havde fundet i Strandby. ’Der er jo ingenting’, sagde folk. Men det viste sig jo at være fantastisk. Der var ingen værtshuse eller andet, så folk var på stedet hele tiden. Det var der, at DNA’en blev skabt, fortæller Jørgen Olsen, der stod bag opstarten og frem til 2021 har stået i spidsen for Jysk Academy.

Mere branchespecifik

Baggrunden for at oprette uddannelsen var, at man mente, at eleverne på handelsuddannelserne ikke var godt nok rustede til at sælge sengetøj, når de kom fra skolen.

Og da den daværende regering ændrede på reglerne for undervisning, så virksomheder i tæt samarbejde med erhvervsskolerne kunne få bedre mulighed for at oprette egne mere målrettede uddannelser, var det oplagt at starte uddannelsescentret.

- Før 1992 var frakker det tætteste, vores elever kom på dyner og puder på handelsskolerne. Idéen var, at vi kunne skabe nogle fælles referencer, og at man kunne dyrke Jysks DNA mere, end hvis eleverne gik på erhvervsskole, siger Jørgen Olsen.

Mere rød tråd

Fra 2012 rykkede centret fra Strandby til HimmerLand, som er Lars Larsen Groups aktivtitetscenter med blandt andet golffaciliteter.

Det er også planen, at andre af Jysks egne uddannelser, blandt andet som Store Manager Trainee, skal rykkes til HimmerLand for at skabe sammenhæng mellem uddannelserne.

- Jeg synes, at det er Danmarks bedste elevuddannelse. Den er så afprøvet, og vi optimerer stadig hele tiden, fordi eleverne er vores vigtigste pipeline. Der bliver samtidig mere og mere en rød tråd imellem vores uddannelser, siger Line Knudsgård Hviid, der er Training Manager i Jysk Academy.

Siden 1992 er uddannelsen vokset fra 25 elever til omkring 350 årligt, og i alt er flere end 5.000 elever blevet uddannet hos JYSK gennem tiden. Omkring 70 procent af dem bliver efter endt elevtid ansat i Jysk.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094