23948sdkhjf

Fleksibilitet giver tilfredse kunder

Kundetilpassede løsninger efterleves i praksis af jysk lakeringsvirksomhed.
I 2001 udarbejdede Erhvervsfremme Styrelsen en erhvervsanalyse af metalindustri og produktionsteknologi, hvori én af konklusionerne lød:

- Danske virksomheder inden for Metalindustri/Produktionsteknologi skal blive bedre til at skabe produkter og tjenesteydelser med en ekstra værdi, for eksempel kundetilpassede løsninger, hurtige leveringstider, fleksibilitet.

Og det er lige præcis, hvad Erling Jensen, ejer af Speed Color i Randers, og hans 16 medarbejdere gør til hverdag – med stor succes.

Speed Color har eksisteret i 25 år. I begyndelsen lakerede Erling Jensen og med tiden et stigende antal medarbejdere motorcykler og senere biler.

Speed Color har stadig en afdeling for autolakering og bilpleje, men med årene er der kommet flere og flere opgaver for maskinbranchen samt træ- og plastindustrien.

Derfor indviede Erling Jensen i år 2005 en ny hal på 1400 kvadratmeter, som rummer, hvad ejeren selv kalder, for Danmarks mest rationelle vådlakerings-anlæg.

Emnerne kan komme hurtigt igennem produktionen hos Speed Color, hvis det brænder på hos kunderne. Godt arbejdsklima
For Erling Jensen betyder det nemlig meget at gøre kunderne tilfredse.

- Det er selvfølgelig ikke hver dag, at vi lige kan klemme en hasteordre ind, men vi prøver altid at være så fleksible som muligt. Derfor betyder det også meget, at vi har skabt en godt indrettet arbejdsplads uden tunge løft. Og så satser vi meget på at have nogle dygtige og selvstændige medarbejdere og et godt arbejdsklima med plads til lidt sjov ind imellem, understreger Erling Jensen med et skævt grin.

Kilde: Speed Color. http://www.speedcolor.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063