23948sdkhjf

SIS international sælger aktiver

SIS international a/s har indgået aftale om salg af driftsaktiviteten i SIS learning a/s og SIS working a/s samt aktierne i SIS akademi a/s.
SIS international a/s har indgået aftale om salg af driftsaktiviteten i SIS learning a/s og SIS working a/s samt aktierne i SIS akademi a/s.

Køber er Marko Holding, der ligeledes ejer selskabet Marko b.v. Marko b.v. er markedsleder i Holland indenfor produktion, udvikling og salg af møbler til undervisningsinstitutioner.

Overdragelsen sker pr. 1. maj 2006. Salget omfatter de til den fortsatte forretning nødvendige anlægs- og omsætningsaktiver, herunder varelagre og debitorer, samt visse passiver. Køberen betaler kontant for de overtagne aktiver, hvilket vil medføre en væsentlig reduktion af koncernens rentebærende gæld.

De overdragne aktiviteter videreføres under navnet SIS Functional Furniture a/s. SIS USA vil fortsat være ejet af SIS international a/s og vil blive videreført under navnet SIS USA. Det er bestyrelsens vurdering, at køberen, den hollandske gruppe Marko, vil blive en god fremtidig ejer af SIS forretningen. Salget skaber ro om driften, og for de medarbejdere der er ansat i de danske driftsenheder.

I forbindelse med overdragelsen fratræder adm. direktør Søren K. Grønbæk for at fortsætte i SIS Functional Furniture a/s. Per Michelsen, medlem af SIS international a/s´ bestyrelse, indtræder som ny direktør i SIS international a/s.

Med afhændelsen er der taget et væsentligt skridt i gennemførelsen af handlingsplanen for den finansielle restrukturering af SIS koncernen, som blev sat i værk i 2005. Ovenstående aktiver og aktier er afhændet til værdier, der samlet set er på linie med de bogførte værdier.

De resterende aktiver og aktiviteter i koncernen omfatter herefter det helejede datterselskab i USA samt 4 produktionsejendomme i Danmark. Aktiviteten i datterselskabet StandTech a/s afvikles som meddelt i halvårsmeddelelsen (Fondsbørsmeddelelse nr. 1, 2006) i løbet af foråret 2006, ligesom ejendommen i Helsinge afhændes pr. 1. juni 2006.

I halvårsmeddelelsen oplystes en forventning til et negativt resultat på 5 – 10 mio. kr. før skat for 2005/2006. På baggrund af driften i den hidtidige del af regnskabsåret og de ovenfor omtalte afhændelser forventes fortsat et resultat i det tidligere angivne niveau. Forventningen er behæftet med en vis usikkerhed som følge af de mange ændringer koncernen undergår.

Med de seneste tiltag reduceres den rentebærende gæld. Likviditeten følges nøje og det nuværende likviditetsberedskab vurderes dækkende til videreførelsen af de tilbageværende aktiviteter.

Bestyrelse og ledelse arbejder fortsat efter den tidligere skitserede plan for finansiel restrukturering af SIS koncernen.

Kilde: Fondsbørsen. http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062