23948sdkhjf

BCI overrasker

Indretningsleverandøren BCI A/S i Holsted ved Esbjerg kommer ud af 2005 med et resultat over forventning, og virksomheden forudser, at 2006 bliver endnu bedre.
BCI A/S, der producerer inventar og indretningsløsninger til blandt andet biblioteker, realiserede i 2005 en omsætning på 79,6 millioner kroner. Det er en fremgang på 18 % i forhold til året før.

Samtidig voksede overskuddet til 6,5 millioner kroner mod sidste års overskud på 3,0 millioner kroner.

Såvel årets omsætning som resultat er realiseret over det forventede niveau.

- Det er markedets stigende efterspørgsel efter kundespecifikke design og løsninger, der er en af vores kernekompetancer, samt lukningen af vores egen træproduktion i starten af 2005, der har skabt fremgang og vækst, fortæller site manager Mikael Kjeldsen.

Efter lukningen af egen træproduktion i starten af året, har BCI i stedet udelukkende benyttet underleverandører til fremstilling af træproduktioner, og underleverandørernes kompetencer har givet BCI nogle konkurrencemæssige fordele, som virksomheden ikke tidligere har haft.

Det er særligt på eksportmarkedet, at BCI har oplevet fremgang.

Også 2006 tegner til at blive rigtigt godt år for BCI, der har hele sin produktion på fabrikken i Holsted, mens salget blandt andet sker gennem egne sælgere og salgsselskaber samt forhandlere.

En reduktion af indkøbspriser, en effektivisering af en række processer og et fortsat positivt marked betyder, at ledelsen forventer, at virksomheden i 2006 opnår et resultat over sidste års niveau.

BCI A/S er en del af den svenske koncern Expanda Design Group.

Kilde: Årsrapport 2005 for BCI A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094