23948sdkhjf

Ny fleksibel indbrudssikring

Rationel Vinduer lancerer to nye sikkerhedspakker, så husets vinduer og døre kan indbrudssikres på det niveau, som beboerne ønsker og har behov for.
Enhver bolig kan nu indbrudssikres på det niveau, som beboerne selv ønsker og har behov for. Og det kan ske, uanset hvilken arkitektonisk stil de foretrækker på husets vinduer og yderdøre.

Rationel Vinduer A/S i Sdr. Felding lancerer et nyt fleksibelt system med to nyudviklede sikkerhedspakker, som kan købes sammen med de fleste af virksomhedens mange forskellige vindues- og dørtyper, og gør det muligt at tilpasse indbrudssikringen til den enkelte husejers ønsker og behov.

Sikkerhedspakke 2, der også betegnes Security, er den mest omfattende af de to pakker og anbefales til afsidesliggende boliger, hvor der er langt til nærmeste nabo, og hvor tyven derfor oftest kan arbejde i fred og ro. Denne pakke består af hængselsforstærkning, robust sikkerhedsslutblik og forstærket rudemontage kombineret med anvendelsen af lamineret glas.

Vinduerne og dørene modstår således angreb over relativ lang tid med koben, stemmejern og skruetrækker, ligesom de kan klare slag og spark fra selv en meget stor og stærk tyv. Et lille "Security"-mærke til at sætte på dørene og vinduerne vil dog i langt de fleste tilfælde få tyven til at give op på forhånd.

Sikkerhedspakke 1 er næsten lige så omfattende som 2-eren - men er uden lamineret glas og ”Security”-mærket. Denne pakke vil oftest være fuldt tilstrækkelig til boliger i byområder, hvor indbrudstyven er presset af tiden og risikoen for naboer - og for alt i verden vil undgå at lave støj.

Rationel Vinduer gør dog opmærksom på, at det aldrig vil være muligt at sikre sig 100 procent mod indbrud - med mindre man bor i et hus, der ligner en armeret fæstning. Men indbrudstyve går typisk efter de hjem, hvor vinduer og døre uden besvær kan brydes op. Og er vinduerne og dørene forsvarligt sikrede, vil tyven hurtigt give op og forsøge sig et andet sted i nabolaget.

Kilde: http://www.rationel.dk


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157