23948sdkhjf

Gode tider i køkkenbranchen: Kvik vil åbne otte nye butikker

De seneste to år har franchisetagerne i Kviks 40 butikker i gennemsnit tjent over 2 mio. kr. hver. Det er det højeste nogensinde, og de gode tider får kæden til at satse på udvidelser.

Derfor sætter de nu jagten ind på nye lokationer og franchisetagere i otte byer, hvor de vil åbne nye afdelinger. Det skal blandt andet være i Storkøbenhavn, Nykøbing Falster, Skive, Aalborg, Haderslev og Ringsted.

Selvom efterspørgslen er stor, har de dog ikke alt for travlt med at åbne. Så vil de hellere vente til den rette kandidat og placering dukker op.

- Det er en mærkelig situation, vi står i. På den ene side sælger vi enormt mange køkkener, tjener gode penge til både Kvik og vores franchisetagere og er klar til at udvide med flere butikker. Vi står med et gennemtestet koncept og et stærkt sikkerhedsnet, men vi er naturligvis nødt til at vente på, at vi finder den helt rette person, før vi kan åbne, så vi sikrer en velfungerende butik fra starten. Ellers kan vi ikke imødekomme den store efterspørgsel, der lige nu er på dansk designede kvalitetskøkkener, siger Country Manager i Kvik Danmark, Jesper Nielsen, i en pressemeddelelse.

Kvik oplyser derudover, at de gerne ser, at de kan finde kvindelige franchisetagere til de nye lokaliteter, idet der i dag blot er en kvinde blandt de i alt 33 danske franchisetagere.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094