23948sdkhjf

Ny placering af uddannelsessekretariater

TIB og TA er blevet enige om at etablere et fælles Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter i Herning.
For at sikre den bedste ressourceudnyttelse og kvalitet i forhold til uddannelsesudbuddet er Forbundet Træ- Industri- Byg(TIB) og Træets Arbejdsgiverforening(TA) blevet enige om at arbejde for en sammenlægning af træindustriens uddannelsessekretariater sammen med øvrige uddannelsesaktiviteter inden for træ- og møbelindustrien.

Beslutningen er truffet på grundlag af en samlet vurdering af mulighederne for bedst at realisere branchens behov. TIB og TA er derfor blevet enige om, at etablere et fælles Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter med placering i Herning i løbet af sidste kvartal i 2006.

Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter vil blandt andet skulle varetage de funktioner, der organisatorisk ligger i sekretariatet for Træindustriens Uddannelser og Træets Efteruddannelser i København. Hertil kommer opsøgende uddannelsesarbejde, der i dag varetages i regi af Træets Kompetenceformidling i Herning og af uddannelsesaktiviteter, der i dag udføres i TIB og i TA.

En lang række detaljer er endnu ikke fastlagt, men TIB og TA er nu enige om den overordnede målsætning om geografisk placering og samling af en række uddannelsesaktiviteter inden for træ- og møbelindustrien. TIB og TA vil forsat satse på en udvikling af maskinsnedkeruddannelsen og de kortere produktionsassistentuddannelser, som på relativ kort tid har opnået god søgning og en pæn modtagelse af de uddannelsessøgende og virksomhederne.

Med den nye organisering og placering af uddannelsessekretariaterne forventer TIB og TA, at der ud over en bedre ressourceudnyttelse også opnås et endnu bedre samspil mellem de uddannelsessøgende, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne.

TIB og TA bakker fortsat op om Skive Tekniske Skole som det toneangivende uddannelsessted for maskinsnedkere.

Kilde: TIB - Forbundet Træ- Industri- Byg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078