23948sdkhjf

Lakering med op til 20 m/min

En af Cefla Groups nyskabelser er Roctre – en fuldautomatisk sprøjteautomat, hvor slægtskabet med den kendte Easy-model er tydeligt. Cefla Roctre forhandles af LINDLARSEN.
Roctre er imidlertid både større end tidligere udgaver, og den kommer med en udvidet styring.

Maskinen kan arbejde med en hastighed på op til 20 meter i minuttet takket være flere nyudviklinger i teknologien på maskinen. Ved lakering med vandlakker opnås både en høj produktkvalitet samtidig med høj påføringshastighed.

Cefla Roctre, der forhandles af LINDLARSEN, er sprøjtelakering af pladeemner i høj hastighed med et resultat, der var umuligt for blot få år siden.

Automatisk sprøjtelakering er i dag den mest anvendte metode i industriel overfladebehandling og med CNC-beabrejdning af MDF-plader, og de deraf følgende ændringer i design, er der sket en udvikling i den måde, emnerne skal overfladebehandles på.

Behovet for også at automatisere overfladebehandlingen har ført til, at Cefla har udviklet sit patenterede system, hvor emnerne placeres på et conveyorbælte, så overskydende lak indsamles og genbruges.

Med Roctre opnås en arbejdshastighed på op til 20 m/min – hvilket er næsten den dobbelte hastighed af det, der var opnåeligt for blot få år siden. Med fuldelektronisk styring kan maskinen udføre avancerede bevægelser, som øger maskinens produktionshastighed. Også ved højkvalitetsoverflader kan den høje hastighed benyttes.

Roctre.Cefla har lagt vægt på to områder ved udviklingen af Roctre:

Lakering, der sker ved en gennemløbshastighed på 20 m/min kræver, at pistolerne i sprøjtekabinen er i stand til at levere meget mere lak. Derfor er kabinen på Roctre gjort større og udsugning og styring af kabinens luftstrømme er optimeret til en luftgennemstrømning på 12000 m³/timen. Resultatet er, at der bruges mindre energi, der geninvindes mere overskydende lak og filtrene i udsugningen stopper kun sjældent til.

De uafhængige oscillerende pistolarme er placeret i hver ende af kabinen og har sprøjtepistolerne placeret langt fra hinanden, så områder med overlap mellem pistolerne er optimeret. Derfor er midten af kabinen holdt fri, så luftgennemstrømingen holdes optimal og passagen til udsugningsfiltrene er fri.

Filtrene er forbedret både i deres overflade og filtreringsevne, og de har derfor en længere standtid

Der er kun brugt 4+4 sprøjtepistoler. Disse er nøje anbragt, så der er mindst muligt overlap og overskydende lak og perfekt påføring, hvilket tilsammen sikrer en høj kvalitet.

Pistolarmene kan hurtigt og enkelt udskiftes og ændring af farve eller produkt kan skiftes meget hurtigt.

Rense-vognen med ruller i modløb – og uden skrabere eller andre anordninger, der kan slide eller skade conveyorbæltet – er forbedret. Fordelen er her, at conveyorbæltet opnår en længere levetid og kvaliteten af bearbejdede emner forbedres, selv ved høj hastighed.

Roctre er allerede i produktion i flere europæiske lande, fx i Storbritannien, hvor et Roctre-anlæg lakerer 9 døre i minuttet, hvilket svarer til ca. 20 m/min med UV vandlak. Roctre-askinen er her sat i linie med UV- og infrarøde tørreovne.

Ønsker man en endnu højere kvalitet, kan Roctre arbejde med en forstøvningszone. Forstøvning med vand får nemlig overfladeproduktet til at hæfte endnu bedre og finish forhøjes herved yderligere.

Kilde: LINDLARSEN A/S. http://www.lindlarsen.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062