23948sdkhjf

Iværksættermesse skærper ambitionerne

Iværksættermesse i Forum den 1. til 2. september 2006 sætter fokus på vækst og netværk ud over landets grænser.
Iværksættermessen iværk06, der igen i år afvikles i Forum i weekenden den 1.- 2. september skærper ambitionerne. Sidste år handlede messen om at hjælpe entreprenante danskere til at komme i gang med at starte egen virksomhed - og det benyttede mere end 3.500 mennesker sig af.

- I år går vi skridtet videre, fortæller Helge Kaltoft, som er administrerende direktør i Multidata, der er initiativtager til messen. - Naturligvis er vi stadig en messe for dem, der drømmer om at starte deres eget; men vi vil også være med til at hjælpe de unge selvstændige, der allerede er i gang, til at vokse og eventuelt bringe deres virksomhed ud over landets grænser. Det behøver ikke at være en islandsk specialitet at ekspandere globalt.

- Vi lærte meget af messen sidste år, fortæller Helge Kaltoft. - Vi lærte, at det kan lade sig gøre at samle iværksættere og etablere nye stærke netværk mellem unge entreprenører og etablerede virksomheder, som sidder inde med den viden og erfaring, der mangler. Vi lærte også, at for både udstillerne og de besøgende gjorde iværk05 en forskel. Vi får næsten hver dag henvendelser fra mennesker og firmaer, som fortæller, at messen gav startskuddet til at de kom videre med deres planer og forretninger.

På iværk06 kan iværksætterne møde over 100 private og offentlige udstillere, bl.a. revisorer, jurister, virksomheder inden for salg, markedsføring og IT.

Samtidig kan de kommende selvstændige få inspiration og motivation fra en lang række spændende foredragsholdere, der selv har prøvet det på egen krop. På et og samme sted kan de således få sparring om stresshåndtering, markedsføring, eksportstrategier og meget andet. Hos Djævelens Advokat kan de få testet holdbarheden af deres forretningskoncept og i Iværkstedet kan de få en-til-en rådgivning af erfarne erhvervsfolk.

Kilde: http://www.ivaerk06.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078