23948sdkhjf

Økommune vil have designerlamper på gaderne

Ærø Kommune og designlampevirksomheden Louis Poulsen har givet hinanden et foreløbigt håndslag på, at de vil samarbejde om kommunens kommende renovering af gadebelysning.

Det fremgår af et såkaldt ”letter of intent” mellem de to parter.

Kommunen har ifølge Fyens.dk afsat 12,8 millioner kroner til energibesparende vejbelysning i 2022.

Kommunen ønsker at renovere den nuværende vejbelysning i en mere klimavenlig retning, hvor der bliver ”…fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi,” fremgår det af et referat fra kommunens Økonomi og Erhvervsudvalg. 

Ny teknologi

En renovering vil betyde ny teknologi i lamperne, og det – mener kommunen – kan være med til at spare på både CO2-udledningen og pengene til drift. Ifølge Fyens.dk har kommunen oplyst, at det handler om en årlig besparelse på 668.000 kroner.

I ”letter of intent” fremgår det, at Louis Poulsen og Ærø Kommune igennem 2020 og 2021 har holdt møder med hinanden med henblik på at få en aftale i stand, hvor Louis Poulsen skal sørge for at renovere den nuværende vejbelysning, og kommunen på sigt skal overtage driften.

Selvom parterne har indgået samarbejde i det såkaldte "letter of intent", indebærer det nuværende samarbejde ingen købsforpligtelse, ligesom aftalen i følge brevet ikke tilsidesætter ikke lovgivningen om udbud af offentlige indkøb. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11