23948sdkhjf

Århusiansk designudstilling til Bella Center

Initiativgruppen Designværket har siden september stået for udstillingen designworks05, som har til formål at sparke liv i dansk møbeldesign. Den 15. marts rykker udstillingen fra Århus Rådhus og ind på Martbroen i Bella Center.
Nu skal designverdenen øst for Storebælt også ruskes lidt til live. Det sker, når den roste og populære design- og møbeludstilling designworks05 den 15. marts flytter ud af Arne Jacobsens rådhushal i Århus og ind på broen over til den permanente udstilling, Scandinavian Trade Mart, i Bella Center.

Ny design-generation
Designværket bad sidste år tyve af Østjyllands lovende møbeldesignere om at vise, hvad der skal til for at sparke nyt liv i dansk møbeldesign. Fra næste onsdag vil udstillingen altså også invitere det sjællandske publikum og producenter til at lade sig inspirere og opleve, hvad der rører sig i den nye ta-lentfulde generation indenfor møbelkunst og –design.

Den pergamenttynde insektvinge og det ekstremt stærke spindelvæv er inspirationen til en stol. En stor oppustelig boble bliver til et mobilt rum, der giver mulighed for små udflugter fra en travl hverdag. Og en grøn stol, som leder tankerne hen på eksklusive larvefødder, kan ændre facon alt efter ejerens humør.

Fælles for alle disse nyskabende designs er, at eksperiment og funktion er centrale elementer.

Anders Gordon Gotfredsens stol ”Reform”.
Foto: Ronolfur Gudbjørnsson.Ferniseringen på designworks05 finder sted onsdag den 15. marts klokken 15.00 på Scandinavian Trade Mart. Udstillingen kan ses frem til 19. april.

Kilde: Bella Center A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.453