- Årsagen til væksten i totalløsninger er helt enkelt, at fagfolk vil spare tid. De har ikke tid til dårlig planlægning eller ringe timing. Med den aktivitet, vi ser inden for byggeriet i dag, har håndværkerne simpelthen ikke råd til at vente på underleverancerne, vurderer Woodfloor’s salgschef Kurt Hansen.
Totalløsninger sparer tid og pengeDen gammeldags tilgang med at tage tingene hen ad vejen viser sig at koste både tid og penge for fagfolkene.
Ifølge Kurt Hansen giver totalløsninger stor gevinst for håndværkerne, da de ikke spilder tid på at koordinere flere forskellige underleverandører. De kan også være sikre på at få leveret alle nødvendige materialer på én gang på byggepladsen.
Én leverandør har hele ansvaretForuden nøje tilrettelagt levering påpeger Kurt Hansen, at et afgørende argument for at vælge totalløsninger er, at håndværkeren er sikker på, at alle produkter passer sammen.
- Én ting er at få bestilt og leveret det gulv, som kunden ønsker. Noget andet er det rigtige valg af lim, underlag, lister og plejeprodukter, som sikrer det optimale resultat. Med totalløsninger er vi sikre på, at håndværkeren ikke går galt i byen med for eksempel misvisende råd om den efterfølgende pleje, siger han.
Med Woodfloor’s totalløsninger kan håndværkeren være sikker på, at alle produkter til trægulvet passer sammen og giver en flot finish.
Netop gode råd om efterfølgende pleje er alfa og omega for at få tilfredse slutbrugere. Derfor har Woodfloor blandt andet en såkaldt ”Startbox” i produktprogrammet, der gør det let for håndværkeren at give gode råd om, hvordan gulvet skal vedligeholdes.
- De rigtige råd fra håndværkeren er afgørende for, at kunden bliver tilfreds med resultatet. Alt for mange private ved eksempelvis ikke, at et trægulv ikke kan tåle at blive sjasket til med masser af vand, siger Kurt Hansen.
Ifølge ham gør en startpakke det lettere for fagmanden at give gulvet videre til bygherren eller slutbrugeren, ligesom det minimerer risikoen for efterfølgende utilfredshed.
Kilde: Woodfloor.
http://www.woodfloor.dk