23948sdkhjf

Jysks barnepige giver stafetten videre: Ilva-direktør står klar i kulissen

Selvom der er næsten et år til Jan Bøgh 1. september 2022 forlader stillingen som adm. direktør hos Jysk, er hans arvtager på posten er allerede fundet.

I kulissen står Ilva-direktør Rami Jensen nemlig klar til at gribe stafetten

Det oplyser Jysk i en pressemeddelelse.

Rami Jensen tiltræder i Jysk 1. september 2022, men han venter et år med at indtræde på direktørposten.

 – Det handler om rettidig omhu. Jan havde lovet både min far og mig, at han ville stå i spidsen for hele processen med at sammenlægge Jysk Nordic og Dänisches Bettenlager til én enhed. Den opgave får Jan gjort færdig, samtidig med at han får et år til at køre parløb med Rami Jensen for at gøre ham klar til at indtage rollen. Det sikrer den nødvendige kontinuitet, der gør, at vi ikke behøver at sætte tempoet ned i forbindelse med ændringerne, siger Jacob Brunsborg, bestyrelsesformand i Lars Larsen Group.

Også Jan Bøgh glæder sig over modellen, hvor han løbende kan overdrage ansvaret for den daglige ledelse til Rami Jensen.

 – Lars Larsen omtalte ofte Jysk som sit barn. Jeg ser nok mig selv som barnepigen. Jeg har tilbragt utrolig meget tid med Jysk, og det er vigtigt for mig, at vi kan gennemføre skiftet uden at skulle sætte tempoet ned. Derfor er jeg også glad for, at Rami har sagt ja til jobbet, fordi han kender Jysk indgående og kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Jysk uden at gå på kompromis med de værdier, som virksomheden er bygget på, siger Jan Bøgh.

Jan Bøgh har siddet på posten som Jysk-direktør siden 2000, mens Rami Jensen har siddet i direktørstolen hos Ilva siden 2018. Forud for det bestred han gennem 23 år forskellige poster i Jysk-koncernen.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093