23948sdkhjf

Ferm planter flaget på sit største marked

I morgen, den 1. september, slår Ferm Living dørene op til et nyt showroom og kontor i Hannover. Dermed er første skridt til etableringen af en egentlig tysk organisation taget for designvirksomheden, der den seneste tid har oplevet hastig vækst syd for grænsen.

– Tyskland har altid været et vigtigt marked for Ferm Living, og i 2019 blev det vores største marked, udtaler adm. direktør Peter M. Vedel i en pressemeddelelse.

– Fremover vil Tyskland fortsat spille en ledende rolle og forventes at stå for en væsentlig del af vores vækst. Derfor mener vi, at det nu er det rigtige tidspunkt for os at investere yderligere i markedet med vores egen organisation og lokale showroom for at yde endnu bedre service til vores engrospartnere, fortsætter han.

Med showroomet har man således sigtet mod at skabe et hjemligt rum i Hannover, hvor gæster inviteres inden for til intime møder og til at interagerer med virksomhedens designs i en setting, der kan formidle brandet på et nyt niveau.

– Vi er en designdrevet virksomhed, der designer, udvikler og producerer møbler, belysning og accessories. En væsentlig del at det, vi gør, er imidlertid også at inspirere og fremme stemninger og følelser forbundet med vores produkter. Designet af vores showroom i Hannover gør det muligt for os at give gæsterne den unikke følelse af at ”komme hjem” til Ferm Living, forklarer Ferm-stifter og kreativ direktør Trine Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097