23948sdkhjf

Hver fjerde får job gennem bekendte

Hver fjerde lønmodtager mellem 15-66 år, der er begyndt i jobbet inden for det seneste år, har fået job gennem bekendte. Det viser den seneste årsopgørelse fra Arbejdskraftundersøgelsen.
Over de seneste 5 år er der sket en støt stigning i andelen af løn-modtagere, der får job gennem bekendte. Hvor det i 2001 gjaldt 21 pct. af de ny-ansatte lønmodtagere, gælder det nu 25 pct.

Der er forskel på hvor mange, der får job gennem bekendte, alt efter hvilken branche, man kigger på. Mens en tredjedel (33 pct.) af de nystartede lønmodtagere inden for bygge og anlæg og handel, hotel og restauration har fået job gennem bekendte, gælder det kun hver sjette (17 pct.) inden for offentlige og personlige tjenesteydelser.

Der er flere mænd end kvinder, der får job gennem bekendte. 28 pct. af mændene får job gennem bekendte mod kun 22 pct. af kvinderne. Blandt mændene er det den mest udbredte måde at få nyt job på, mens det blandt kvinderne er at svare på en job-annonce.

Blandt unge mellem 15-29 år er der 32 pct., der får job gennem bekendte, mens det kun gør sig gældende for 18 pct. af de 30-54-årige og 20 pct. af de 55-66-årige.

Der er dog fortsat flest lønmodtagere, der har fået job gennem at svare på en joban-nonce. 28 pct. af de nyansatte lønmodtagere har fået job på denne måde. 21 pct. har kontaktet virksomheden uopfordret, mens 15 pct. er blevet kontaktet af arbejdsgiveren.

Andre måder at få job på er fx ved at annoncere selv eller at få job gennem et vikarbureau. Opgørelsen inkluderer ikke lønmodtagere, der har fået jobbet anvist af AF.

Kilde: Danmarks Statistik. http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078