23948sdkhjf

Kvik-overskud på 58 millioner

Køkkenkoncernen fortsætter fremgangen med stigning i både omsætning og resultat. Vækst på eksportmarkederne samt salg af butikker er blandt årsagerne til succesen.
Køkkenbranchen er for alvor på vej mod lysere tider. Det synes at være konklusionen ovenpå Kvik A/S' netop offentliggjorte årsregnskab, der følger op på de sidste to års positive vækst.

I regnskabsåret 2011 nåede Kvik en omsætning på cirka 888 mio. kr. mod cirka 857 mio. kr. året før. Resultatet før skat gik fra cirka 69 mio. kr. i 2010 til cirka 82 mio. kr. før skat i 2011. På bundlinjen steg resultatet fra cirka 49 til cirka 58 mio. kr.

Vækst på eksportmarkederne
- Det er meget tilfredsstillende for os, at vi formår at skabe så markant vækst på et køkkenmarked, der er præget af meget hård konkurrence. Det er især opløftende at se, at vi formår at skabe fremgang på mange af vores eksportmarkeder, hvor vi vinder kunder fra stærke, lokale aktører, siger Kviks administrerende direktør Erik Theill.

Han overtog for få måneder siden roret hos den jyske køkkenkoncern efter, at Kviks direktør igennem 14 år, Carsten B. Andersen, er sat i spidsen for et nyt forretningsområde i Ballingslöv-koncernen, der ejer Kvik A/S.

Den tidligere Kvik-direktør skal blandt andet udvikle konceptet og butiksnettet i Sydøstasien samt udvikle Ballingslövs potentielle sourcing muligheder. Kvik åbnede for et år siden to butikker i Thailand – i Hua Hin og Bangkok, og det er denne succes, der har banet vejen for yderligere ekspansion i Asien.

Vellykket ekspansionsstrategi – næste stop Paris
En stor del af succesen kan også tillægges en vellykket ekspansionsstrategi, der blandt andet har betydet åbning af 10 butikker på eksportmarkederne; herunder Færøerne, Finland, Belgien og Thailand. Derudover er Kvik i høj grad lykkedes med at frasælge butikker, som i en periode har været på egne hænder.

- Af rent strategiske årsager vil vi altid beholde et par butikker på egne hænder. Men Kvik er frem for alt en franchisekæde, og vores franchisetagere driver butikkerne bedst. Mens vi samme tidspunkt sidste år havde 16 butikker på hænderne, er vi i dag nede på ni. Det har helt sikkert været med til at sætte fart på vores ekspansion på tværs af markederne, forklarer Erik Theill.

Der er pt. 124 Kvik-butikker fordelt i landene Finland, Sverige, Norge, Danmark, Færøerne, Holland, Belgien, Spanien og Thailand. I juni måned åbner Kvik desuden i Frankrig – i nærheden af Paris.
Læs mere om: Kvik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095