23948sdkhjf

Mangel på arbejdskraft: Vinduesproducent arbejder hårdt for at holde på medarbejderne

Der er i øjeblikket mangel på kvalificeret arbejdskraft i byggebranchen.

Derfor nyder man lige nu ekstra godt af en indsats med fokus på fastholdelse af medarbejdere hos vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre.

Her runder den 26. medarbejder i virksomhedens 53 år lange historie nemlig 25-års jubilæum den 19. august, og det bidrager til, at virksomheden ikke, i samme grad som andre, er hårdt ramt af aktuelle rekrutteringsudfordringer.

- Det er ikke alle virksomheder forundt, og vi sætter derfor særlig stor pris på det – især i en tid som denne, hvor der er ekstra stor efterspørgsel på arbejdskraft inden for vores branche, lyder det fra administrerende direktør i Outrup Vinduer & Døre, Henrik Nyby, som fortsætter:

- Det bidrager nemlig til en solid viden i virksomheden, der kombineret med den nye viden fra vores yngre generation skaber nogle rigtig gode rammer for faglig sparring og læring.

Byggebranchen er hårdt ramt

Der er store forskelle på branchernes rekruterringsudfordringer. På landsplan er der størst mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg samt i hotel- og restaurationsbranchen. Det viser den nyeste rekrutteringssurvey, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering netop er kommet ud med. 

I fredags viste nye tal, at der især var sket en markant stigning i beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægsbranchen. Fra februar 2020 til juni 2021 er der blevet ansat 9.060 flere lønmodtagere i denne sektor.

Det er 59-årige Else Marie Glintborg fra Vejerslev på Mors, der nu bliver virksomhedens nummer 26 til at fejre 25-års jubilæum. Hun klargør til dagligt dør- og vinduesdele i produktionen, før de bliver samlet til vinduer og døre.

Udover de mange 25-års jubilæumsfejringer har vinduesproducenten desuden to medarbejdere, der har været i virksomheden i mere end 40 år, hvilket er en stor del af virksomhedens 53 år lange historie.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078