23948sdkhjf

Pladsgaranti til lærlinge

For at skabe opmærksomhed om branchen og vække de unges interesse, lancerer Træets Arbejdsgiverforening pladsgaranti i 2006.
Den ny pladsgaranti betyder, at der et sted i Danmark står en læreplads klar til en kommende maskinsnedker, når grundforløbet er bestået.

Begrebet pladsgaranti har i en længere årrække været anvendt inden for kommunal pasningsordning. Begrebet anvendes som reklame for den ansvarlige og attraktive kommune. Medlemsvirksomhederne i Træets Arbejdsgiverforening vil på tilsvarende måde kunne reklamere for en pladsgaranti.

Målet er naturligvis at gøre såvel de potentielle lærlinge, deres forældre, deres ungdomsvejledere og øvrige interessenter opmærksomme på, at træ- og møbelindustrien kan garantere en læreplads. En uddannelse med fremtid i.

I 2005 blev der indgået 80 uddannelsesaftaler. Samme år aflagde 82 lærlinge svendeprøve som maskinsnedker.

På Kompetenceformidlingens hjemmeside http://www.traefremtid.dk er der p.t. 83 navngivne virksomheder, der søger lærling. I alt godt 500 virksomheder er godkendt til uddannelse af maskinsnedkere og dermed også produktionsassistenter.

Det er forventningen, at tiltaget både vil tiltrække nye lærlinge og samtidig profilere branchen som et arbejdsgiverfællesskab, der tager ansvar for at tilbyde faglig uddannelse af unge.

Yderligere oplysninger om Træets uddannelser kan fås hos:
Træets Kompetenceformidling 9626 1111, Træets Uddannelsessekretariat 7020 8630 eller Sekretariatet for Træets Arbejdsgiverforening 3377 3482

Kilde: Træets arbejdsgiverforening. http://www.ta.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078